Lidt om jul, selvom det stadig er november

IMG_7153webDet er alt for tidligt med juletræer på bloggen. I hvert fald hvis man som jeg synes det er lidt synd, at julen starter så tidligt, at den allerede slutter igen den 25. december. Alligevel tillader jeg mig at plante et juletræ for en stund, bare for at gøre opmærksom på en lille ny ting, der gemmer sig på bloggen. I bunden af opskriftsindekset har jeg lavet et emne, der hedder “Jul”, så opskrifter, der især er juleegnede kommer herind.

Jeg retter løbende i det, så opskrifterne bliver mere overskuelige, ligesom planen er, at der skal komme nye til.

Lige nu kan du finde:

I den søde ende kunne det være: Klassisk konfekt, espressotrøfler med marcipan, bounty, raw food trøfler, trøffelkugler (romkugler), pebernødder og vaniljekranse.

Klatkager og risengrød, som jeg netop har blogget om.

Til julefrokosten kunne det være rugbrød bagt med surdej med frikadeller med krydderurter (græske) eller frikadeller med krydderurter og feta (græske). Måske skal de have nogle syltede rødbeder med på vejen. Eller en lille (eller stor) rødkålssalat til.

Og til nytår kan jeg varmt anbefale at prøve sig frem med en hjemmelavet udgave af den klassiske kransekage.

Mere jul på den anden side af november (siger hende, der bagte pebernødder i går og lavede risengrød i sidste uge. Tilstået, jeg kan godt lide jul).

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar