Lidt mere om Balkan

Bedre sent end aldrig, siger man. Jeg kom til at gå på arbejde. Se dejlige mennesker. Rejse land og rige rundt. Være steder uden internet og sammen med mennesker og ting og natur, der var meget sjovere at give sig til, end at glo ind i en computer. Jeg tror nok, jeg er tilbage nu. Det er i hvert fald planen. For jeg har oplevet ufattelig mange dejlige ting i min sommerferie, og flere af dem er (måske) værd at berette om her.

Som jeg har skrevet før, var jeg på Balkan. Mere præcist Albanien, Montenegro, Kosovo, Makedonien og Albanien igen. Jeg rejste rundt med meget sød veninde, og det var en ubeskrivelig fantastisk tur – det er den korte version.

Specielt albanerne slår mig som et meget gæstfrit og venligt folk. På den måde, hvor man som dansker næsten ikke aner, hvor man skal gøre af sig selv, når de byder en på kaffe igen, som man under ingen omstændigheder må betale for. Eller redder en, når man sidder fast i en albansk by i troen på, at man kunne komme videre den dag. Det kunne man ikke. Men til gengæld havde albanerne venner, som ejede et hotel, hvor vi da lige kunne bo.

Albanien har også ledninger. Ret mange, faktisk.

Albanien, der indtil for ca. 20 år siden var hermetisk lukket som følge af Enver Hoxhas rimeligt seriøse kommunistiske styre, har skiftet ham. Under kommunismen var det kun regeringsfolk, der måtte have biler, og nu vrimler de albanske gader med dythorn og nye biler. Bygningerne har også fået en ordentlig gang makeover, for det grå beton-image skulle væk:

Vi fik også en del mad i løbet af de to ugers rundrejse. Den første aften i Albaniens hovedstad Tirana skulle vi prøve en Lonely Planet-anbefalet restaurant, Era, der ligger i Blloku, som er the-place-to-go, hvis man er nyrig tiraneser.

Vi fik oliven til forret. Virkelig mange oliven. Faktisk var jeg glad for, at vi delte portionen, for det var helt vildt – og jeg er ret glad for de små, fine stenfrugter.

Min hovedret var vist nok en albansk klassiker: lam i yoghurt. Jeg havde troet, at youghurten kom ved siden af, men retten så således ud:

Under yoghurten gemmer der sig lam. Meget dejlig, og meget mør lam. Men bagt yoghurt er altså lidt mystisk.

Vi fandt også et fremragende sted med aircondition, macarons og ikke mindst smørbagte croissanter. Aircondition er en vældig fin opfindelse, når man er ved at dø af 38 graders varme og fuld sol midt på dagen, og hellere vil sidde en time eller to ved lavere temperaturer og vende verdenssituationen et par gange.

Den ene macaron er min venindes. Den var med chokolade, og smagte ligesom en farligt god chokoladecrownie. Den anden smagte af kaffe. Vinderen på den fine, franske café, der også ligger i Blloku og hedder noget så fransk som Pasticeri Francaise, er dog croissanten og den friskpressede appelsinjuice. Så bliver man altså lidt lykkelig midt i heden i det smukke land.

Efter et par dage i Tirana gik turen nordpå: mod Skhodra i Albanien og Kotor i Montenegro samt ikke mindst en lang og meget interessant bustur til Kosovo. Mere om det snart – jeg lover, der ikke går en måned ligesom sidst.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Lidt mere om Balkan, pt. 6 | Bærmonster
    22. august 2012 at 20:52

    […] Vi nåede lige en kage mere på den skønne, franske cafe i Blloku. […]

  • Skriv en kommentar