Lidt mere om Balkan, pt. 5

Turen sydpå gik fra Pristina i Kosovo til byen Ohrid, der ligger ved Lake Ohrid (de har været meget kreative med bynavnet der) i Makedonien med et par timer i hovedstaden Skopje.

På vores lille mellemlanding på Skopje busstation fik vi den bedste burek og den værste kaffe på hele turen. Vi havde ikke prøvet “nationalretten” burek før, som alle bagere på Balkan (eller i hvert fald Albanien og Makedonien) åbenbart har, men ofte gemmer under disken (hvorfor?), så man ikke lige opdager, at de gemmer på dejlig, varm filodej med fyld.

Det er nemlig konceptet i en burek: masser af tynde, lag filodej med noget mellem, for eksempel kød, spinat og ost eller bare ost. I Skopje fik vi en med spinat og ost (feta-ost ish), og den var himmelsk. Tilpas sprød udenpå og blød indeni. Kombinationen med feta og spinat er i forvejen fantastisk i min verden, så at få det pakket ind i dejlig, sprød dej, det var en lækkerbidsken.

På resten af turen jagtede jeg burek, men jeg fandt ikke en, der slog Skopje busstation. Nogle gange finder man det bedste mad de mærkeligste steder.

Ohrid bød på både og gamle bygninger. Både af den fine slags med tykke stenmure, og den mere faldefærdige slags.

På turen blev vi nærmest urbexers i vores jagt på gamle, ødelagte og forladte bygninger. De rummer en spændende historie, og er for mig at se ofte mere interessante end det polerede og pæne.

De havde også festival i byen. Balkan Folk Music Festival, der dog nærmere betegnede en masse dansende folk i nationaltøj, end det nymodens balkanmusik, jeg måske havde forventet at høre. Men sjovt var det at se alle de baltiske lande rende rundt og danse i fine nationalklæder.

Vi fik også mad.

Men det er ikke Ohrid, der kan tage skylden for de bedste, kulinariske oplevelser, vi fik på turen. Ovenstående kebab, som også er lidt halvnational spise, var ærlig talt noget fedtet og tamt. Men hende der serverede var så sød, at vi faktisk kom igen dagen efter. Verdens mest smilende servitrice med bøjle i hele ansigtet. Kan man blive andet end glad så?

Turen fra Ohrid til Albanien tog noget længere tid end planlagt. Mere om det i næste indlæg. Jeg kan dog fortælle, at vi skulle gå over grænsen til Albanien. Udsigten var smuk, men det var rimelig varmt midt på dagen.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar