Lidt mere om Balkan, pt. 4

Newborn. Sådan føler en del kosovoalbanere sig nok i dag, selvom landet stadig bliver anerkendt af få, og befolkningen må rejse meget få steder hen uden visum. Den røde bil og de mange skilte til højre på billedet er fordi to unge, søde kvinder solgte engelske bøger om Kosovo-krigen i håbet om, at de kunne få penge til at oversætte den til albansk og serbisk. Sådan en måtte man da eje.

Busturen til Pristina i Kosovo var i sig selv en hel historie. Kosovoalbanerne bruger åbenbart ikke en natbus til at sove i, men til at se kitchede musikvideoer i. Hele natten. Men bussen var også fyldt af unge og gamle, der sad side om side. Jeg husker tydeligt den unge kosovoalbaner, der sang frihedssange om Pristina og snakkede med sin ældre sidemand, der var flyttet frem i bussen, fordi han ville se musikvideoer.

I Pristina fik vi også turens bedste morgenmad. Og kaffe.

Ovenstående viser, hvad vi fik, da vi bestilte omelet: omelet, oliventapanade, feta, tun, dejligt brød og salat med den skønneste dressing (jeg fortryder stadig, at jeg ikke spurgte, hvad de havde puttet i den).

Kager måtte vi da også smage på. Og gode, det var de.

Vi havde søgt ly i ovenstående café med kager, da vejret pludselig viste sig fra en ganske dramatisk side. Vand i lårfede stråler og torden. På en eller anden måde passede vejret godt til byen, der har så mange traumer i rygsækken, men alligevel overlever folk. Og lever. For solen kommer igen. (Pladderromantisme kan forekomme her, men sådan er det, når man forelsker sig lidt i et land og et folk)

Efter Pristina drog vi sydpå igen.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    lunabaermonster
    20. august 2012 at 22:07

    Tak – endelig fandt jeg bær nok til at udføre ideen, der havde ligget i skuffen i snart et år. 🙂

  • Besvar
    Kristina
    18. august 2012 at 13:51

    Næh.. en fin bær-header! Og sikke dejligt at få genopfrisket rejseminder med dine fine ord og billeder:)

  • Skriv en kommentar