Lidt mere om Balkan, pt. 3

Turen gik fra Albanien til de sorte bjerge, også kendt som Montenegro. Bjergene ser faktisk lidt sorte ud i landet, så montegrinerne har ikke været helt tossede den dag, de fandt på at opkalde deres eget land Montenegro.

Vi boede i den gamle bydel i Kotor, der var omkranset af både bjerge og en fin bymur, der gik helt op til bjergtoppene.

Maden var ganske fin, omend vi ikke fandt så meget knald-lokal mad, som i Albanien. Det meste var meget italiensk inspireret, men landet ligger jo også lige på den anden side af vandet.

Min venindes vegetarpasta var eftersigende (okay, jeg testede den også) rigtig lækker. Ikke at en vegetarpizza er at kimse ad, som jeg selv bestilte.

Og så var der fint vand omkring byen, der lå i en bugt. Og mange mennesker om aftenen. Jeg ved ikke helt, hvor folk gemmer sig om dagen i landene sydpå, men efter klokken ni om aftenen dukker de ligesom alle sammen op.

De havde også kunstfestival og andre fancy ting i byen, selvom jeg dog er i tvivl om, hvorvidt nedenstående har noget med festivalen at gøre, eller om det bare er pynt for sjov.

Efter et par dage i Kotor tog vi til hovedstaden Podgorica, der ikke har været hovedstad så længe, eftersom Montenegro indtil 2003 udgjorde det såkaldte Eks-Jugoslavien eller Serbien og Montenegro, hvor hovedstaden befandt sig i Serbien. Det kunne man godt se på Podgorica, der dog var interessant at opleve, simpelthen fordi den er så ny. Byen har dog ikke de vilde kulturelle seværdigheder, og en dags besøg var rigeligt for os.

Men vi så da en fin kat. Og et par moskeer.

Og så gik natbussen mod Pristina i Kosovo.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar