Lidt mere om Balkan, pt. 2

Turen gik fra Tirana til Shkodra/Shkoder i det nordlige Albanien. Kært barn har mange navne i landet, der ynder at kalde byer en tre-fire forskellige ting, hvilket – udover albanernes manglende stedsans og fornemmelse for kort – til tider kan gøre det lidt interessant at finde rundt. Men de er jo hjælpsomme, så et eller andet sted skal man nok ende, og det er sikkert et rart sted.

Vi endte på et guesthouse, vi havde fået anbefalet af vores hostel i Tirana. Lidt uden for Shkodra gemte det sig, et guesthouse med hjemmelavet mad fra egen store og lækre køkkenhave tre gange om dagen. Det kan anbefales, hvis man ikke tager på ferie for at flygte fra folk. For et guesthouse her betyder, at de vil snakke med en, hvilket er skidedejligt, hvis man gerne vil lære lidt mere om det rare folkefærd.

Ovenstående viser et af de aftensmåltider, vi fik på vores guesthouse. Frisk, lækkert, lokalt, økologisk og vegetarisk – hvad mere kan en bærmonster ønske sig?

En af de gode ting ved Albanien er nemlig, at landet efter sigende aldrig rigtig fik importeret sprøjtemidler, fordi de var dyre under kommunismen. Derfor er stort set alle grøntsager hernede økologiske, fordi fødevareproduktionen aldrig blev omlagt til industriel. De gælder dog ikke de omkringliggende lande, så vidt jeg ved.

Vores morgenmad en af dagene: æg, agurk, ost og nybagt brød. Kan man ønske sig mere? Okay, måske en kaffe, der ikke var tyrkisk. Men når værterne er rare, og hele huset er omkranset af svalende vinranker, så går alting lidt bedre.

Før vi lærte, at man ikke skulle gå ude midt om dagen, fordi det var latterligt varmt, så drog vi op på bjerget og slottet, der ligger i Shkodra. Det var pænt. Og varmt.

Rygtet går på, at slottet (eller ruinen, som det er nu) blev bygget med en kvinde i midten. Hun havde lovet, at holde sammen på hele molevitten, men ville trods alt gerne amme sine to børn. Derfor lavede de da lige to huller i muren, så den rare dame kunne mures inde og holde sammen på det mægtige slot, alt imens hun ammede sine børn.

Jeg er egentlig glad nok for, at man ikke behøver at mure kvinder ind i slotte længere.

Men udsigten var vældig fin, selvom mine billeder taget med semi-hedeslag ikke helt viser, hvor fin den egentlig var.

Efter et par dage i varme Shkodra, drog vi til lige så varme Kotor i Montenegro.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar