Kvædesirup

IMG_1871webEgentlig skulle det her indlæg have handlet om det, der var grunden til, at jeg lavede kvædesirup. Nemlig kvædebrød, som det mærkeligt nok hedder, selvom det er halvt kvæde, halvt sukker.

Jeg havde fulgt Camilla Plums opskrift, tålmodigt ladet det tørre – både i ovnen og knap en uge på mit køkkenbord – men stivnet helt var det stadig ikke, selvom det var mørkt som rav. Måske var det kvædernes skyld. Dem fandt jeg i den lokale kolonihave, da de var faldet af træet, og lå i vejkanten og i hækken (så må man altså godt tage lidt med hjem, vil jeg vove at påstå). Næste år vil jeg købe nogle ordentlige basser af pærekvæder i stedet.

Men sirup, det fik jeg. En voldsomt aromatisk en af slagsen.

Jeg brugte bare det vand, jeg havde til overs efter at have kogt kvæderne, lod den vaniljestang, der havde kogt med kvæderne blive i, og puttede lige så meget sukker i, som der var vand – sådan cirka. Og så lod jeg det simre så hyggeligt, til det fik den konsistens, jeg ville have. Det stod en time eller to på blusset og hyggede sig, så det blev en god, halvtyk sirup.

Nyd den på skyr, pandekager eller måske til æbleskiver?

God onsdag herfra!

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar