Kransekage

For en gangs skyld ikke at være alt for længe bagud, må jeg hellere blogge forud om den kransekage, jeg som vanligt skal bage den 30. For kransekage må der til, og den hjemmelavede slags er i den grad anbefalelsesværdig – og så er det i øvrigt ret sjovt at lave.

Til ovenstående kransekage har jeg brugt et kg marcipan, men så blev der også til en del små stykker. Men mindre kan gøre det, og i år regner jeg kun med at bruge et halvt kg.

Kransekage

Ingredienser:

  • Et halvt kilo marcipan (råmasse)
  • 175 g flormelis
  • En æggehvide

Ingredienser glasur:

  • 150 g flormelis – cirka 3 dl
  • 1 pasteuriseret æggehvide
  • Chokolade – til bunden

Marcipanen æltes med flormelis og æggehvide. Den vil være lidt klistret. Brug flormelis. Tril dejen til pølser og form ringe med voksende diameter:

8 cm – 11 g marcipan

14 cm – 20 g
16 cm – 26 g
18 cm – 32 g
20 cm – 38 g
22 cm – 44 g
24 cm – 50 g
26 cm – 56 g
Osv.

Stykkerne klemmes lidt sammen i toppen som en tagryg. Hvis du skal bage mange, kan de små bages inden i de store.
Hvis du laver en større portion, kan du enten lave støre og større ringe, så du får et rigtig højt tårn, lave mere end en kransekage eller lave små stykker.

Stil dem på to bageplader med bagepapir på, for at undgå de brænder på i bunden. Bag dem ved 230-250 grader i 5-7 minutter. Hold øje med dem, for de brænder hurtigt på.

Lad kransene afkøle på pladen. Smelt noget chokolade, og pensl det på bundene. Når det er tørt, kan du sprøjte glasur på. Det er nemmest med en sprøjtetylle. Glasuren skal være så tyk, at man kan skrive med den.

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Lidt om en dejlig juleferie | Bærmonster
    19. februar 2016 at 14:22

    […] Opskriften på kransekage kan du finde her. […]

  • Besvar
    Små ting #8 | Bærmonster
    12. marts 2015 at 11:38

    […] det varer ved. Hurra for gode venner. Kransekagen stod jeg for, som jeg plejer, og du kan få en opskrift lige her, hvis du er i kransekagehumør her i januar (det må man nemlig […]

  • Besvar
    Nytår 2013 | Bærmonster
    7. januar 2014 at 17:23

    […] vi var godt mætte, da vi nåede til kransekagen på øverste billede, som jeg havde fået lov at […]

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] Mangler du opskrift på kransekage til nytår, kan den findes lige her. Den hjemmelavede er altså bare […]

  • Besvar
    Lidt om jul, selvom det stadig er november | Bærmonster
    25. november 2013 at 21:12

    […] Og til nytår kan jeg varmt anbefale at prøve sig frem med en hjemmelavet udgave af den klassiske kransekage. […]

  • Besvar
    lunabaermonster
    2. januar 2012 at 0:31

    Tak i lige måde, søde Mia 🙂

  • Besvar
    Mia Luise Debois
    31. december 2011 at 10:25

    Hej søde Marianne!
    Jeg prøver lige din opskrift af.
    Godt nytår!

  • Skriv en kommentar