Kikærtepandekager

IMG_2030webHvorfor jeg ikke har fået øjnene op for disse skønne pandekager før, er mig en gåde. De er hammerlækre og består kun af få ingredienser, der alle er nogle, man kan have liggende på sit tørlager. De er nemlig veganske og derfor uden mælk og æg.

Uden mælk og æg, tænker du måske. Kan de så hænge sammen? Ja, det kan de godt, for kikærtemel kan nogle tricks. Du skal bare huske at lade dejen trække lidt, inden du laver pandekagerne (det skal man i øvrigt med de fleste pandekagedeje, men det er en anden sag).

Billedet er desværre af den hurtige slags, men sådan er det, når man har godt selskab. Så skal tiden i min optik hellere bruges på at snakke, end på at tage billeder i så lang tid, at maden bliver kold.

I fredags serverede jeg pandekagerne til min gode studiegruppe. Udover pandekagerne fik vi chili sin carne, guacemole og grønkålssalat. Det kan godt anbefales.IMG_2036webOg nu til opskriften. De mætter ret meget, da kikærtemel er proteinrigt, så er du advaret.

Til fire pandekager skal du bruge:

  • 100 g kikærtemel
  • 2 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • Evt: 1-2 tsk spidskommen
  • Evt: 1 tsk gurkemeje
  • Evt.: 2 tsk nigellafrø
  • Eller andre krydderier efter lyst

Pisk hele molevitten godt sammen, og lad dejen trække en halv times tid. Bag pandekagerne på en slip-let-pande, eventuelt med en anelse olie.

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Marina / cand.mor
    28. oktober 2014 at 8:54

    Der kom opskriften!! 🙂 Men æv, jeg troede, at dejen var med “rigtige” kikærter, ikke kikærtemel. Kikærtemel er ikke liiiige det, vi bruger mest af 😉

    • Besvar
      lunabaermonster
      28. oktober 2014 at 9:01

      Man kan købe det i helsekosten og i velassorterede supermarkeder. 🙂
      Jeg tror, man får falafler, hvis man bruger hele kikærter. Men jeg har ikke prøvet. Muligvis kan man blende dem, men jeg tør ikke love for resultatet og ej eller, om alle de stoffer, der kommer ud ved udblødning og kogning kommer ud.

    • Besvar
      Martin
      28. oktober 2014 at 16:07

      Hvis du har en indisk/pakistansk butik i nærheden er kikærtemel lige ved hånden. Disse pandekager er et skønt, billigt og meget mættende del af et godt måltid.

    Skriv en kommentar