Kålwraps med humus

IMG_2119webJeg kan på ingen måde sige at have opfundet den dybe tallerken, for ideen med at bruge kål som “wrap” i stedet for brød, florerer mange steder i blogland. Måske netop fordi det er en god idé. Små kålblade kan bruges til små hapsere og store kålblade kan bruges som en wrap/pitabrød/til at holde fast på noget fyld. Helt uden brød, hvis man ikke er til den slags, eller bare ikke er til købebrød og ikke havde tid til at bage.

IMG_2121web

Til en person skal du bruge:

  • 3-4 kålblade fra spidskål eller hvidkål
  • 1 peberfrugt
  • 1 gulerod
  • 1/3 agurk
  • Humus
  • Sambal oelek eller anden chilisauce, hvis du vil have det lidt spicy
  • Friske krydderurter, fx persille

Skær peberfrugt, gulerod og agurk i julienne (tynde strimler). Placer humus midt på det rengjorte kålblad og put grøntsagerne ovenpå. Drys med lidt sambal oelek og persille, og nyd med det samme.

Man kan selvfølgelig eksperimentere meget med fyldet. Jeg tænker, at en anden bønnepure, radiser, kikærtesalat og meget andet kunne være godt i. Eller måske et kogt æg og lidt tomater, så man får en tomatmad i salat.IMG_2120web

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar