Kager med kys og lakrids

Kager med kys i er ikke det værste. Slet ikke, hvis man holder af lakrids. Egentlig havde min plan været at lave en chokolademousse på vand for første gang, men solen skinnede helt vildt (ja, det er et par dage siden), så en tung dessert var ikke lige sagen. I stedet blev det kyskager.

Opskrift til en bradepandefuld:

  • 125 g sukker
  • 2 æggehvider (Note: nu har jeg læst en del opskrifter, der bruger 3 æggehvider til 125 g sukker. Det vil jeg prøve næste gang, for måske er det egentlig rigeligt sukker, selvom jeg også synes denne opskrift virker fint)
  • Ca. 2 tsk. lakridspulver
  • Gerne rålakridspulver også, hvis du har det – så bliver smagen mere intens

Pisk æggehviderne med 1/3 af sukkeret, til det er så cremet, at du tør vende skålen over hovedet uden at skulle være bange for at få æggehvide-klistret hår. Rør forsigtigt resten af sukkeret og lakridspulveret i.

Put bagepapir på en bradepande og sæt marengsene på i små klumper, evt. med en sprøjtetylle, hvis du ikke er ligeså vild med det rustikke, som jeg er.

Bag dem ved 125 grader til de er færdige. Mine fik vist 40 minutter, men det afhænger meget af størrelsen på dem, ovnen og kyskagernes humør.

Nydes allerbedst i godt selskab med solskin på næsen.

Hvis du ikke spiser dem med det samme, kan de sagtens opbevares i en tætlukket kagedåse i en pæn rum tid.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Snitter med hindbær i | Bærmonster
    19. februar 2016 at 14:03

    […] for længe siden. Så må man jo holde sit ord. Faktisk blev det både til hindbærsnitter og lakridskyskager, men mest fordi, der var æggehvider tilbage fra dejen til […]

  • Besvar
    Små ting og hverdagslykke | Bærmonster
    11. april 2015 at 9:10

    […] haft fødselsdag, så påsken har stået på kagebagning og søde gæster i stor stil. Blandt andet kyskager med tørret […]

  • Besvar
    Snitter med hindbær i | Bærmonster
    29. juni 2012 at 15:12

    […] for længe siden. Så må man jo holde sit ord. Faktisk blev det både til hindbærsnitter og lakridskyskager, men mest fordi, der var æggehvider tilbage fra dejen til […]

  • Besvar
    monsterscircus
    5. juni 2012 at 22:21

    Uhm, elsker lakrid, har tilsat det i alt, men endnu ikke marengs, må prøves.

  • Skriv en kommentar