Små ting #2

IMG_0153Rubrikken (som overskrift hedder på journalist-sprog) er blevet så fancy, at jeg knap nok selv ved, hvad det handler om. Forkortelser er det nye sort. Nej, heldigvis giver det jo næsten sig selv: en uge på instragram (sådan cirka) ryger i redigeret version over på bloggen med lidt ekstra tekst, nogle links til opskrifter og andet godt.

Strikfødderne øverst er mine egne, og min farmor har strikket strømperne. Sådan noget er hun ret dygtig til. Strømperne trængte til en lang luftning efter 18 timers opgaveskrivning på et døgn, så det fik de. Det er også derfor, der er lidt halv-stille på bloggen for tiden: Jeg studerer noget mere end en fuldtidsstilling for tiden. Heldigvis er det ret så spændende.

IMG_0161For en god uge siden var jeg på Cafe Smagløs for at spise burgere og efterfølgende i byen for at drikke et par af de velsmagende Leffe Blonde med to gode venner.

Burgeren har jeg ingen billeder af, for nogle gange bliver man – heldigvis – så fortabt i en god samtale, at man glemmer det virtuelle liv. Smagløs’ burgere er blevet noget anderledes, end sidst jeg var der for et par år siden: Bollen er desværre ikke så god som før, og de have ikke puttet mayonaissen i et glas/skål, så i stedet flød den ud over hele tallerkenen.

IMG_0174Et par dage eller tre har jeg arbejdet til langt ud på aftenen, både med uddannelse og det der “rigtige” arbejde. Og drukket te i læssevis i fin, ny kop fra Bloomingville.

IMG_0159Det har ikke kun været arbejde, trods alt. Jeg har også nået at bage rugbrød og lave müsli for en uges tid siden.

IMG_0167Og kigget på fine mønstre på betonbunkeren. Det er ikke dårligt tidsfordriv, skulle jeg hilse at sige.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar