Hvordan kan man holde en fredelig jul?

Julefred vejrtrækning meditation yoga baermonster marianne luna

Julen er hjerternes fest ♥ Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv, så er Sustain Daily Julestafet for dig. Vi viser dig hver dag i december, hvordan du kan tage dine grønne værdier med ind i juletiden. Dette indlæg er nummer 21 i Sustain Daily Julestafet.

Julefred 2 baermonster marianne luna

Man siger, at julen er hjerternes fest. Men er den også det, hvis man har komplicerede familieforhold, har en meget lille familie eller bor meget langt væk fra den? Eller hvis den er fuld af tusinde arrangementer man skal med til, forventninger om at bage en million småkager og pynte huset på Gertrud Sandsk vis, selvom man egentlig drømmer om bare at slappe af og nyde?

Jeg er ikke ekspert i hverken jul eller familieforhold, men alligevel tillader jeg at komme med mine – og andres – tips til, hvordan du kan få en mere fredelig jul. Med plads til glæde og fred – og den mængde jul, du selv holder af, hverken mere eller mindre.

En jul med plads til at lytte til dit hjerte.

Og husk: Ved tips kan du altid tage dem, du kan bruge, og skippe de andre. 🙂

Familie, forventninger og fred

Fordi min familie er relativt ukompliceret og hyggelig at være sammen med, forbinder jeg jul med noget positivt. Men det gælder desværre ikke for alle.

Jeg kender alt for mange, særligt skilsmissebørn, der finder julen frygtelig svær at være i, fordi man skal tilfredsstille alle på én gang. Jeg kender folk, der rejser langt væk til julen – nærmere for at komme væk end af rejselyst – eller bare glæder sig til, at den er overstået.

Har du svære familieforhold, så kan der måske være hjælp at hente i Debbie Fords 10 julebud, der retter sig mod familieforholdene. Debbie Ford var selvhjælpsforfatter, coach og skyggeterapeut. Læs de 10 julebud lige her.

Færre forventninger og mere fred

Jeg drømmer om Fred på jord, fryd på jord, eller i hvert fald bare om julefred, nærvær og nydelse. Derfor er mit fokus vendt mod netop det i stedet for forbrug eller produktion af flere småkager, end jeg orker. Nu kan jeg godt lide at gå i køkkenet, men hvis du ikke kan det, så lad være. Hellere købe pebernødder – eller droppe dem, og gå all-in på klementiner og nødder – end hjemmelavede pebernødder, der er lavet bare fordi de SKAL.

Julia Lahme beskriver det meget godt her.

Trænger julefreden til en ekstra hånd, er vejrtrækningsøvelser, yoga og meditation det, der hjælper bedst for mig. Få en lille vejrtrækningsøvelse her, der giver nærvær og opmærksomhed.

Altid skønne Karen Pallisgaard har lavet den fineste meditation på hjertet lige her. Jeg har mediteret til den et par gange, og det kan altså noget helt særligt at fokusere på hjertet. Find den lige her.

Hyggetid og nydelse

Jeg øver mig i at være mere skarp med at prioritere ‘hyggetid’. I vores samfund lever mange efter devisen ‘yde før nyde’ – men ofte har vi brug for det modsatte. Jeg oplever selv, at jeg får mere energi til at yde, hvis jeg nyder først (og undervejs 🙂 ).

For mig kan hyggetid for eksempel være: En halv time med en kop te, en god bog eller lidt strikketøj. At kramme min kæreste. At lave lidt blid yoga. Det vigtigste er, at jeg får koblet af og ikke skal forholde mig til mere end én ting, der ikke er alt for krævende.

Glædelig, fredelig jul 🙂

P.S. Vil du have tips til lækker julemad, kan du finde alle mine juleopskrifter lige her. Og her kan du læse, hvad jeg spiser til jul.

Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar