Jeg har gemt mig lidt fra bloggen. Det var egentlig slet ikke intenderet, men efter en uges ferie i Sverige fik jeg en masse arbejde og aftaler med gode mennesker, hvilket jeg på ingen måde vil brokke mig over.
Det betyder til gengæld, at jeg har en masse blogindlæg til gode med rare ting og madopskrifter. Til en start vil jeg skrive en lille smule om den uge, jeg tilbragte i Sverige for en uge siden med familie og gode venner.
Vi boede i det her fine, Villavillakulla-hus. Hvis huset ikke stod her, ville du se en dejlig sø i stedet. Med andre ord boede vi med en badesø i baghaven (se øverste billede), hvilket var helt fantastisk. Den stod på morgenbadning, middagsbadning og aftenbadning i måneskin:
Og bærmonsteret gik lidt amok i de svenske skove og plukkede skovjordbær, hindbær og blåbær i massevis sammen med andre søde bærmonstre. Det kom der både bærcrumble og syltetøj ud af, ligesom en del af bærrene selvfølgelig blev spist med det samme. Jeg fløjter ikke, når jeg plukker bær, så er det sagt.
Bærlykke for et bærmonster. Derfor også den nye header her på bloggen, der er skrevet med svenske bær.
Udover bærplukning og badning stod turen på en enkelt tur til Karlshamn, som vi boede nord for, en tur til Ölandet, som vi ikke boede i nærheden af (men det var smukt og turen værd) og ikke mindst gode snakke, masser af boglæsning, madlavning og brætspil. Meget mere kan man vist ikke ønske sig.
Hurra for slow living og nærvær. Jeg håber også, at du stornyder sommeren og de høje temperaturer, enten her i Danmark eller et andet dejligt sted.
/Bærmonster – der overvejer at flytte permanent over til den sø
5 kommentarer
Naan-brød og raita | Bærmonster
19. februar 2016 at 15:33[…] Sverige fik jeg lov at stå i køkkenet flere gange, hvilket var en fest. Allerede hjemmefra havde jeg […]
Sommerlæsning, både det læste og det, der skal læses | Bærmonster
19. februar 2016 at 15:33[…] Da jeg var i Sverige læste jeg tre bøger på i alt godt tusind sider, for når jeg først går i gang, læser jeg i et ret pænt tempo. […]
PeacefulAngel
27. juli 2014 at 23:25Hvor ser det og lyder det dejligt. Godt du havde en god ferie 😉
lunabaermonster
28. juli 2014 at 7:25Tak. Og det var det bestemt også. 🙂
PeacefulAngel
28. juli 2014 at 8:21Dejligt. Det er nogle skønne billeder du har taget undervejs 🙂