Guide til vandkefir

IMG_2820

De sidste par uger er min Instagram-konto halvvejs væltet over af noget så mærkværdigt som vandkefir. Javel, emir, får jeg næsten lyst til at sige. Det er et sjovt ord, hvis du spørger mig.

Det første, min mor sagde, da jeg fortalte hende om vandkefir, var, at det kendte hun da godt fra 70’erne. Vi taler altså om mikro-makro-madens tid.

Efter sigende har vandkefir og mælkekefir (som kan det samme, men alligevel er lidt anderledes) mange hundrede år på bagen.

Men nok historie for denne gang.

Hvad er vandkefir overhovedet?
Det er symbiose af bakteriekulturer og -svampe. Vandkefir-grynene, som er dem, man bruger til at brygge vandkefir, ligner gennemsigtig blomkål i små stykker og har konsistens som vingummi.

Hvad kan det så?
Under gæringsprocessen udvikler vandkefiren en masse probiotiske bakterier, der er gode for din mave og tarmsystem. Yes, tarme med charme er det nye sort.

Og heldigvis. Det er skønt, at der er kommet så meget fokus på fermentering, som vandkefir også er, for det er godt for os. Og det er slet ikke så kompliceret, som det kan lyde, så jeg forstår ikke, hvorfor det har været i glemmebogen i så mange år.

Vandkefir smager i øvrigt ret så godt. Jeg er fan, og jeg er ellers ikke den store sodavandsdrikker eller det, der ligner. Brygningen giver en nærmest cider- eller ginger ale/ginger beer (hvis du bruger ingefær)-agtig bryg, som smager lidt gæret og er dejligt boblende.

Det bedste er, at man kan tilsætte lige præcis de frugter, bær eller lignede, som man selv er vild med.

IMG_2831
Og så til en opskrift:

Disse remedier får du brug for:

  • Et 2 liter henkogningsglas med patentlukning eller lign. (kan købes billigt i Ikea)
  • En 1 liter glasflaske med patentlukning (koster 10 kr i Ikea)
  • Et dl-mål i plastik (kan også købes i Ikea)
  • En tragt eller lignende, så drikken kan komme i glasflasken
  • En plastik- eller træske
  • En elkoger eller andet, der kan varme vand
  • En si. Helst i plastik (eller en plastikske, som du sier grynene fra med)

Metal og sæbe dræber vandkefiren. Jeg har købt en plastiksi her, men den kan helt sikkert købes andre steder. Vandkefiren kan godt klare at komme i kortvarig kontakt med metal, men jeg vil helst være på den sikre side.

Til basis-opskriften på vandkefir skal du bruge:

  • 1 liter koldt vand
  • 1 dl økologisk rørsukker
  • 1 dl vandkefir-gryn
  • 1/2 økologisk citron eller 1 økologisk lime
  • 1-2 økologisk daddel, figen eller abrikos

Sørg først for at vaske remedierne godt og sørg for, at der ikke er sæberester på (det dræber kefir-grynene).
Skold derefter remedierne. Et lille tip er (efter jeg selv smadrede to glas i ren hygiejne-iver) at fylde patentglassene med varmt vand og stå lidt, inden du hælder det ud og forsigtigt hælder kogende vand i dem, så de er skoldede. Ellers går glassene i stykker.

Opløs 1 dl sukker i lidt vand (evt. kogende) og tilsæt resten af vandet, vandkefiren, citron (som er vasket godt) og en daddel.

Et lille tip: Hvis du vil lave ginger beer, så tilsæt et par cm skiveskåret, økologisk ingefær allerede her. Andre smagsgivere (frugt, bær) skal først tilsættes i 2. fermentering (læs om det nedenfor).

Herefter er der to trin: 1. fermentering og 2. fermentering.

1. fermentering:
Lad vandkefir-bryggen stå i glasset med patentlukning i 1-5 dage et lunt sted, ikke i direkte sollys. Jo længere det står, jo mere gærer det, og jo mindre sukker er der tilbage, for det “spiser” vandkefiren. Jeg lader normalvis min stå i fire dage.

Smag eventuelt undervejs, hvis du er i tvivl om, hvor mange dage, der er passende at lade den stå for dig.

Husk at åbne glasset lidt eller træk i gummiringen 1-2 gange om dagen. Det er ret vigtigt, for hvis der kommer for meget tryk, kan glasset eksplodere.

2. fermentering:
Si kefirgryn, citron og daddel fra. Hæld vandkefir-drikken i et patentglas og lad stå 1-2 dage ekstra. I 2. fermentering kan du tilsætte smagsgivere efter lyst, fx lidt økologiske blåbær, lidt havtorn, lidt æble, seks jordbær eller hvad du nu lyster. Jeg skolder bærrene inden brug, bare for at være sikker på, at der ikke er svampesporer tilbage.

Husk igen at åbne glasset undervejs, så du er sikker på, at det ikke eksploderer.

Efter 1-2 dage i 2. fermentering er din vandkefir klar til at drikke. Den kan holde sig i hvert fald en uge på køl.

Jeg er selv stor-fan af versionen med ingefær i første fermentering og versionen med jordbær i anden fermentering.

Og hvad så med vandkefir-grynene?
Enten bruger du dem med det samme igen i en ny vandkefir-bryg, eller også fylder du et tomt og rengjort glas op med lidt sukkervand (vand og økologisk rørsukker) og kefirgrynene og sætter låg på. Det kan holde sig et par uger i køleskabet, hvis du ikke har en bryg i gang.Vandkefir-grynene formerer sig. Du kan enten give de ekstra gryn væk til andre, spise dem, blande dem i din smoothie eller noget helt fjerde.

Indtagelse
I forhold til at indtage den skønne, brusende drik, så start forsigtigt ud. Jeg startede med 1 dl om dagen, og det fungerede fint for mig. Jeg har dog hørt om nogen, der har reageret ved bare en teske, mens andre drikker op til en liter om dagen. Selv drikker jeg 2 dl dagligt; det fungerer godt for mig og jeg synes, jeg kan mærke en positiv forskel.

Læs mere her:
Alt om fermentering.dk
Alt om fermenterings basis-opskrift på vandkefir
Vandkefir.dk
Madbandittens grundopskrift på vandkefir
Madbandittens vandkefir-favoritter

Til sidst fortjener Facebook-gruppen “Kefir og kombucha DK” et gevaldigt skulderklap. Den er fuld af gode tips og søde folk, som deler vandkefir-gryn, mælkekefir-gryn og kombucha-svampe gratis ud til dem, der bor i nærheden. Det er virkelig et godt sted.

Har du prøvet vandkefir?

Bedste hilsner Luna

Relateret indhold

10 kommentarer

  • Besvar
    Terry Oelmann
    5. februar 2017 at 1:20

    Do you have an English translation for these, they look amazing!

  • Besvar
    Guide: Bryg din egen kombucha | Bærmonster
    25. juli 2016 at 8:00

    […] lave sjove køkkeneksperimenter. Efter min mening er kombucha meget mere interessant i smagen end vandkefir – ikke fordi, der er noget galt med vandkefir, men den fermenterede te-drik har simpelthen […]

  • Besvar
    Små ting #13 | Bærmonster
    30. juli 2015 at 20:38

    […] lavede vandkefir med hyldeblomst i, hvilket smagte noget så […]

  • Besvar
    Fermenterede grøntsager | Bærmonster
    8. maj 2015 at 8:16

    […] gal fermenteringsflipper for tiden. Mit bette køkken ser ofte ud som ovenstående udsnit: Fuld af vandkefir i første og anden fermentering, fermenterede grøntsager og en surdej et eller andet sted (som dog […]

  • Besvar
    Vandkefir-favoritter | Bærmonster
    5. maj 2015 at 8:10

    […] jeg gik i gang med vandkefir (og delt ud af vandkefirgrynene til alle i min nærhed), har jeg testet en del forskellige […]

  • Besvar
    Stephanie
    27. marts 2015 at 8:27

    Er der forskel på at lave 1. Fermentering i henkogningsglas og en høj patentflaske?

    • Besvar
      baermonster
      27. marts 2015 at 14:34

      Hej Stephanie
      Jeg vil altid lave 1. fermentering i et henkogningsglas. Både, fordi det er svært at få citron og vandkefirgryn ned i en patentflaske, men også fordi jeg kan forestille mig (uden at kunne sige det med sikkerhed), at der er en større risiko for, at en patentflaske kan sprænge i luften.

      • Besvar
        Stephanie
        27. marts 2015 at 15:26

        Ok 🙂 Apropos at sprænge i luften, hvad gør du, hvis du ikke er hjemme i en periode og derfor ikke kan lette på låget i løbet af dagen?

        • Besvar
          baermonster
          29. marts 2015 at 19:49

          Jeg har forladt en flaske i 1 1/2 døgn for ikke så lang tid siden, og der skete ikke noget. Jeg stilte den dog på badeværelset, just in case. Ellers kan man putte dem i en stor og kraftig pose, der kan lukkes. Hvis flasken endelig sprænger, så kommer der ikke glasskår og vandkefir ud over det hele.

  • Besvar
    5 blogs jeg følger, der intet har med børn at gøre | cand.mor
    18. marts 2015 at 8:04

    […] det ikke været for Bærmonster, ville jeg ikke have anet, hvad vandkefir er (jeg er faktisk stadig lidt usikker på konceptet), jeg ville ikke have overvejet så kraftigt […]

  • Skriv en kommentar