Greenie

IMG_2125webDet ser sundt ud. Og grønt. Men hvis man lader være med at kaste blår i øjnene og tro, at det er en sød-sød bærsmoothie, man drikker, så smager det faktisk godt. Så godt, at jeg snart skal lave en til. Den kan nydes på alle tidspunkter af døgnet, er vegansk, fuld af vitaminer og har den fineste, grøn farve.

Til et stort glas skal du bruge:

  • 1/2 agurk – med skræl
  • 1 pære – for en anelse sødme
  • En stor håndfuld frisk spinat, alternativ 1-2 kugler frossen
  • Et par cm frisk ingefær
  • Saft af 1/4-1/2 citron
  • Frisk mynte – ca. 10 blade
  • Frisk citronmelisse – ca. 10 blade (eventuelt enten mynte eller citronmelisse, hvis du ikke har begge)
  • 1-2 stængler bladselleri (kan udelades, hvis du ikke kan fordrage det, for det smager lidt igennem)
  • Evt. en anelse vand
  • Et par isterninger, hvis du vil have den iskold

IMG_2124webSkær grøntsagerne i humpler, fjern kernehuset i pæren og blend det hele. Og nyd til morgenmad, frokost, aften eller mellemmåltid.

Hvis man er til det, og har den slags, kan den helt sikkert spices op med lidt proteinrige hampfrø eller andet godt.

IMG_2128web

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar