Gazpacho

IMG_1127web Den kolde spanske suppe gazpacho er en herlig sommerspise, når vejret er så varmt, at man ikke gider varm aftensmad – eller når man trænger til en forret inden da.

Ovenstående har en lidt mindre rød farve end ellers, fordi jeg har beholdt skallerne på både agurken og tomaterne. Måske er det ikke “standard” at gøre sådan, men det giver mere bid, og samtidig sidder meget af den skønne smag i skallen.

Fordi suppen ikke skal tilberedes, er den hamrende hurtig at lave, så længe man altså har ingredienserne og i øvrigt er den heldige ejer af en god stavblender eller en foodprocessor. Til gengæld kræver det ekstra gode og rare grøntsager, fordi det er dem, der bærer hele smagen.

Til 2-3 personer som hovedret eller til 4 personer som forret skal du bruge:

  • En skive daggammelt brød
  • 500 g gode, solmodne tomater
  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk god olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike (hvis du ikke har det, så brug hvidvinseddike eller friskpresset citronsaft)
  • Friskkværnet salt
  • Friskkværnet peber
  • Ca. 1 tsk. sambal oelek (alternativt lidt tabasco eller lidt frisk chili)

Fjern skorperne på brødet og blød indmaden op i lidt vand. Lad det gerne ligge et kvarter til en halv time. Hak grøntsagerne groft, og husk at pille det hårde, indvendige, der sidder ud for stilken af tomaten, væk. Pres hvidløget.

Blend brød, hvidløg, tomater, peberfrugt, agurk og olivenolie. Smag til med sambal oelek, salt, peber og eddike og blend det hele sammen.

Hæld det i en skål og tildæk den. Sæt gazpachoen på køl, gerne et par timer, så den er iskold ved servering.

Server med lidt topping efter lyst. Jeg puttede lidt tomat og hakket basilikum på, men agurk, salatløg og peberfrug i små tern er også godt – eller brødcroutoner for den sags skyld.

Specielt hvis det er en hovedret, er det meget godt med lidt brød til. Jeg lavede lidt bruschetta til – mere om det i morgen.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Sommermad | Bærmonster
    19. februar 2016 at 15:23

    […] kakao. Måske en dejlig hyldeblomstsaft eller en læskende iskaffe, iste uden sukker eller en kold gazpacho. Eller en kærnemælkskoldskål eller kærnemælkskoldskål med […]

  • Besvar
    Avokadosuppe | Bærmonster
    19. august 2015 at 8:07

    […] lækker i sommervarmen eller hvis man bare trænger til noget forfriskende. Tænk i samme dur som gazpacho, bare mere […]

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] juli lavede jeg gazpacho, mange salater, drak iskaffe med vaniljesirup på græsplænen og var på Bornholm. I august […]

  • Besvar
    Gazpacho Om kost og ernæring
    21. juli 2013 at 23:12

    […] Læs hele artiklen her på >>: Skønne opskrifter fra og med tak til Bærmonster […]

  • Skriv en kommentar