Fouragering til specialeslutspurten

Den sidste uges tid har jeg fourageret. Både fordi jeg kobler af, når jeg laver mad, men allermest fordi det er ekstra rart at vide nu, at min fryser er fyldt op med halv- og hel-sunde sager til specialeslutspurten her i maj.

Jeg er ud af en fouragerings-familie. Da jeg boede hjemme, havde mine venner en fest over, hvor mange tuber tandpasta, der lå på badeværelset. Jeg kan tilføje, at mængden af müsli, toiletpapir og andre tørvarer aldrig manglede. Hvor det i dag er blevet moderne af lave madplan og købe ind en gang om ugen, er jeg opdraget til lige præcis det. Det snakkede jeg med min mor om i onsdags, hvor mine søde forældre havde inviteret mine brødre, svigerinder og undertegnede ud at spise på Miro, der snart lukker, i Århus. Miro kræver vist i øvrigt et indlæg for sig selv, for hold op, hvor var det lækkert, og de gad godt lave en menu uden kød til typer som undertegnede.

Opdragelsen udi ugentlige indkøb jeg glad for, for jeg aner ikke, hvordan jeg skulle nå at købe ind hver eneste dag. Samtidig fouragerer jeg nok lidt som min mor. Mit tørlager løber i hvert fald aldrig tørt; nærmere skal jeg tit huske at få brugt de sære madvarer, jeg i min iver over, hvad man kan lave, har købt. Det er nu ikke fordi, jeg smider mad ud, men nogle gange skal jeg huske at kigge dybere i tørlageret.

Fouragering er et ord, jeg aldrig glemmer. For en sprogspasser og stavekontrollør som jeg var diktat i folkeskolen en fest. Men jeg stavede ét ord forkert til diktat i 9. klasse, nemlig fouragerede, fordi jeg ikke anede, hvad det var. Det gør jeg nu: At indsamle føde, så man har et forråd. Sjovt nok glemmer jeg aldrig det ord.

Og hvad har jeg så fourageret eller nærmere kreeret i mit køkken den seneste uges tid?

Jeg har lavet en kæmpe portion dahl, der er pakket i enkeltportioner i min fryser sammen med den chili sin carne, jeg lavede for et par uger siden. Jeg har sørget for at have et godt lager af spinat og ærter på frost og bønne- og grovpasta i tørlageret, så jeg hurtigt kan smække en pastaret sammen.

Jeg har lavet granola cirka efter Vanløseblues’ opskrift (tillempet opskrift lander på bloggen engang 🙂 ). Og raw cake, cookie dough-kugler (denne gang uden chokolade) og mangois (noget af dem blev til smoothien med granola på billedet. Opskrift kommer snart). Raw caken, cookie dough-kuglerne og mangoisen hygger i min fryser sammen med gryderetterne, nogle koldhævede boller, en portion kogte kikærter klar til at lave humus og lidt hyldeblomstsaft (med økologisk rørsukker – det kræver vist også en ny opskrift) samt ramsløgspesto fra sidste år, som jeg vist snart skal have gjort kål på. Hold nu op, hvor jeg elsker at have tre store fryserskuffer!

Det eneste, jeg nærmest behøver at købe den næste tid er frugt (bananer, citroner og andet godt), grønt (gulerødder, bladselleri, kål og lignende), plantemælk og pålæg til mine rugbrødsmadder (som regel avocado eller humus), hvilket jeg selv synes er både snildt og ret befriende. At få sund og ordentlig mad uden at skulle arbejde meget for det, i en travl tid er nu engang rart. Forberedelse er kodeordet.

Jeg tror faktisk ikke, jeg kommer til at sulte den næste måneds tid.

Fouragerer du?

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Marina / cand.mor
    8. maj 2016 at 8:56

    Hvis jeg havde et ordenligt spisekammer og en skabsfryser, skal jeg love for, at jeg ville fouragere!

    PS Lige det ord reddede mig et 13-tal til eksamen, og jeg glemmer aldrig (ligesom du) det ord 🙂

    • Besvar
      Marianne Luna
      8. maj 2016 at 9:05

      Fouragering er nu også et godt ord! 🙂
      Og det forstår jeg godt. Et spisekammer i et køligt rum vil være genialt. Og mere fryserplads. Altid mere fryserplads. 😉

    Skriv en kommentar