Fejring for alle pengene

IMG_0638Jeg bliver snart lidt ældre. I weekenden tog jeg forskud på fejringsglæderne og fejrede foråret, fødselsdag og søde mennesker. Hele to gange blev det til, to gange med rigelig kage og hygge i store mængder. Ovenstående billede er fra i søndags, hvor jeg fik klemt tyve familiemedlemmer ind på ikke så mange kvadratmeter.

Fredag stod den på rødvin, brownie, appelsincookies, daddelkugler, gode venner og dans (sidstnævnte har jeg ingen opskrift på, udover at huske, at gøre det både sjovt og gerne lidt grimt).

Søndag eftermiddag stod den på brusebadsboller, knækbrød i en ny og glutenfri version (opskrift følger, men det er denne med visse ændringer), bønnekage, daddelkugler (jeg havde lavet en ordentlig portion om fredagen og de holder sig absolut glimrende i fryseren), appelsincookies (igen), mormors hjemmelavede marmelade, hyldeblomstsaft (igen er en fryser en god ting, så man kan gemme sommeren lidt længere) frugt og grønt plus min mors gode lagkage og farmors ditto kiksekage. Jeg kan godt afsløre, at selvom der var tyve rare og kageglade familiemedlemmer til stede, så var der stadig rester bagefter.

Da alle gæsterne var gået igen og hytten var gjort ren igen-igen, sad jeg i min seng og nød stilheden sammen med en bog, som jeg fik i fødselsdagsgave. Selskab er fantastisk, og jeg elsker at planlægge fester, men nogle gange er stilhed også noget så rart. Man skal bare huske at nyde det.

Hvad er holder du mest af at gøre, for at nyde stilheden? Og har du en yndlings fødselsdagskage, som man burde kende?

/Bærmonster

P.S. Billedet er i øvrigt fra min instagram-profil, som du kan følge lige her.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Marina
    27. marts 2014 at 8:01

    Hvor ser det hyggeligt ud! Også mega træls at jeg skulle til eksamen dagen efter.

  • Skriv en kommentar