Kære 2017
Aldrig har jeg følt så stor trang til at lave nytårsforsætter, som i år. Eller at sætte intentioner, som jeg foretrækker at kalde det.
Du har været et godt, lykkeligt, men også svært år. Du startede med at give mig et nyt arbejde med skønne kolleger; mit første voksenjob.
I maj fik du mit hjerte til at slå så hårdt, at jeg måtte overgive mig til alle klichéer fra amerikanske kærlighedsfilm. Heldigvis er han italiener, så han er med på de store ord. Og han mener dem.
Han er her endnu, min italiener. Lykkeligvis. Også selvom du fik mig til at gå direkte fra nyforelskelse til stress på arbejdet. Noget, jeg virkelig har overvejet, om jeg skal skrive om her, men jeg har lyst til at dele det, og måske mere end bare det, jeg skriver her. For stress kan ramme alle.
I slutningen af november fik du mig overbevist om, at jeg skulle sygemelde mig i en periode. Min krop, min hjerne og mine følelser sagde ’stop’ så klart, at jeg ikke kunne overse det længere.
Selvom jeg ikke kan anbefale nogen at gå ned eller gå ud med stress, er jeg på en underlig måde glad for det. For ulykke kan give klarhed. Over fremtiden, over nye måder at arbejde på, over gamle mønstre, der skal ændres.
Det går meget bedre nu. Yoga, meditation, akupunktur, terapi, en chef, der tager mig alvorligt, dejlige mennesker omkring mig og en langsom pause har hjulpet.
Det går også bedre med de smerter, jeg skrev om her. Måske netop fordi jeg har fået ro på nogle ting.
Du har også stået på rejser: Til Stockholm med skønne kollegiedamer, på den lykkeligste sommertur til først Berlin og senere Italien med min mand og på efterårsferie Cairo for at besøge en sød veninde, der er i praktik i byen. (Hvis du vil læse mere om rejserne, så sig til. 🙂 Jeg skriver gerne om dem, selvom det er lidt sent)
2017. Tak for dig. Du har været både smuk og svær og lærerig. Allermest tak for de mennesker, jeg har mødt, de mennesker, jeg har kendt længe og som holder ved – tak for de mennesker, der rører mit hjerte.
Kære 2018
Jeg trænger til mere bevidste intentioner i år. At sætte mine nytårsforsætter så klart, at jeg husker dem.
Mine sidste års nytårsforsætter har lydt: “Elsk mere. Dans mere. Vær langsom. Vær flink. Drøm mere. Tør mere.”
Det vil jeg stadig. Men i år er mit vigtigste forsæt: At stole på min mavefornemmelse og ikke mindst at følge den. Uanset hvor meget frygt jeg skal overvinde.
Kan jeg sætte to nytårsforsætter, er nummer to: At få en fast meditationspraksis. Jeg har en fast yogapraksis, men vil gerne finde tid til stilheden også.
Jeg drømmer om (endnu) mere kærlighed. Til alle omkring mig og til mig selv. Om nærvær, nydelse, glæde og flow. Og fred i verden, naturligvis.
Kære 2018, jeg er klar til dig!
Hvad drømmer du om i 2018? Hvad er dine intentioner for det nye år?
—
Vil du se mere fra Bærmonster? Så følg mig på Instagram. Vil du også have at vide med det samme, når der er nye indlæg på Bærmonster? Så følg bloggen på Bloglovin’.
11 kommentarer
rustfrit stål armatur
18. maj 2021 at 14:06Mange tak. din blog har meget flot indhold
Armatur Med Udtræk
30. marts 2021 at 11:43Jeg kan godt lide at være her. Jeg kan godt lide den måde, du skriver på. Perfekt!
vandhane køkken med udtræk
8. februar 2021 at 14:32Dejlig blog, du gør et hårdt arbejde.
Anne
4. november 2018 at 23:06Hej med dig.
Jeg håber sådan du læser dette. Jeg følger dig på IG, men er så gammel eller noget (!), et eller andet, at jeg ikke har lært at skrive kommentarer…;-)
Og jeg har jo hørt om at det svære du går igennem, og vil så gerne anbefale dig bloggen “Mor til Blyp” om en kvinde, jordemor, der har to englebørn. Jeg følger hende tænksomt, men jeg kan forestille mig, at én som dig, vil kunne få mere og andet ud af at læse om hvad hun har gennemgået, tænkt og følt og gjort videre. Fordi jeg aldrig har været gravid såmænd.
Alt godt til dig, du gør tingene, så jeg tænker det er flot klaret og så sødt på en måde – så stille, kærligt på en måde og reflekterende.
Marianne Luna
6. november 2018 at 21:41Kære Anne
Mange tak for din kommentar. <3
Kærlig hilsen Marianne
VenterPaaVinBlog
22. januar 2018 at 12:02Se det var et godt nytårsforsæt – håber det er i gang på bedste vis (:
– A
Kirstine
2. januar 2018 at 12:53Godt nytår, og må du få det meget bedre i 2018 – det lyder som om du er på rette vej. Og tusind tak for at skrive om stress. Det er så vigtigt at få brudt tabuet og skammen omkring det, og jeg havde ikke selv modet. Mit eget nytårsindlæg var oprindelig meget længere og reflekterede over mine første ti år på voksen-arbejdsmarkedet, som , helt ærligt, har trukket tænder ud. Men jeg turde ikke 🙁
Marianne Luna
2. januar 2018 at 17:00Mange tak <3
Det har også taget mig tid. Faktisk overvejede jeg at fortælle noget om det, da det var gået op for mig, at det var det. Men der havde jeg - sjovt nok - slet ikke energien. Og modet skal også op for mit vedkommende. Jeg har i hvert fald tænkt meget på, om jeg udstiller mig selv på en dårlig måde ift. nuværende kolleger og et i fremtiden evt. andet arbejde. Men den sårbarhed skal egentlig med i indlægget, tænker jeg. 🙂 Må lige få sat mig ned og kigget på det snart (uden stress 😉 )
Jeg var i øvrigt også vild med dit nytårsindlæg. Og måske tør du endnu mere senere? Mod kommer lidt i bølger, synes jeg.
Kirstine
3. januar 2018 at 11:52Dét gør det bestemt. Og det kan jo være jeg får en bøgefuld mod, når min prøvetid udløber om et par dage 😉 Vil se frem til dine videre skriverier. Og så synes jeg faktisk helt principielt at fremtidige arbejdsgivere og alle mulige andre bør kunne leve med at vi er hele mennesker med både styrker og skrøbeligheder. Det er bare lidt svært at stå fast på i en usikker verden, nogle gange.
Johanne
2. januar 2018 at 8:54Tak for det her fine brev til året der er gået. Og tillykke med Kærligheden!
Jeg vil gerne læse mere om dine tanker om stress. Jeg ligger selv hele tiden på vippen til det, men bliver bedre og bedre til at være i det – ikke stressen, men livet.
Marianne Luna
2. januar 2018 at 16:57Mange tak <3
Det vil jeg gøre. Jeg har tænkt på at dele noget om det længe, men skal lige lure, hvordan jeg bedst gør det uden at skrive om andre end mig selv.