Falafler med grønt i

IMG_2692webHvorfor jeg først har begivet mig ud i disse små basser for nyligt, er et godt spørgsmål. Eftersom jeg lever relativt vegetarisk (flexitar, hjemmevegetar, whatever, jeg kan bare godt lide ikke at spise for meget kød), spiser jeg en del linser og bønner, da de mætter godt på grund af det høje proteinindhold. Eftersom falafler mestendels består af kikærter, kan de det samme.

Til cirka 25 styk skal du bruge:

  • 250 g tørrede kikærter
  • 1 bundt persille
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 lille løg
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1/2 til 3/4 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver (yes – det er med til at gøre dem lidt luftigere)
  • Evt. frisk koriander
  • 1/4 tsk cayennepeber eller lidt chili
  • 2-4 spsk mel (jeg brugte kikærtemel, så bliver de samtidig glutenfri, hvis man har problemer med det)
  • Olie til stegning

Sæt kikærterne i blød natten over. De skal ikke koges efterfølgende. Dagen efter blender du kikærter med alle de andre ingredienser.

Da jeg ikke var i stødet til det store fritureshow, stegte jeg dem i stedet i lidt olie på en pande og lavede dem færdige i ovnen ved 200 grader. Det kan anbefales at stege dem lidt først, for det giver den gode skorpe. Men gå endelig amok i friture-leg, hvis du vil det. Det kræver bare en liter rapsolie og en tændstik (så du kan tjekke, om olien er varm nok – husk at bruge enden uden svovl).

Et lille tip: Månebarnet har postede på et tidspunkt billeder af falafler bagt i en æbleskivepande på instagram, så de bliver helt runde.

Jeg serverede falaflerne med hjemmebagt pitabrød, baba ganoush, haydari (fetadip) og tabouleh. Det kan godt anbefales. Det eneste ikke-veganske er haydarien, som der er en del feta i, men den kan sagtens udelades eller erstattes med noget andet.

IMG_2693web

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar