En weekend med både kaffe, krondyr og køer, part III

Efter en gang raw food skulle man jo nødigt gå hen og blive for frelst, så med 300 g hakket krondyr i sigte købte min veninde og jeg ind til noget krondyr-farsbrød, godt inspireret af fyldet i Klidmosters beef Wellington. Jeg er blevet ret glad for vildtkød, både på grund af smagen, men også fordi jeg ved, at dyret har haft en rart liv i naturen, inden en jæger kom og skød det.

Mit forhold til kød er noget, jeg ofte tænker over, men jeg kan godt stå inde for at spise kød, så længe det har været behandlet ordentligt. Noget helt andet er, at jeg er meget glad for vegetarmad, og i øvrigt ikke føler for at belaste miljøet mere end højst nødvendigt, hvorfor kød er en luksusspise i min verden og ikke hører alle ugens dage til.

Men tilbage til krondyret. Jeg kan allerede nu godt advare om, at det smagte fremragende.

Vi brugte:

  • 300 g hakket krondyr (Irma sælger det nogle gange, hvis du ikke har et krondyr i baghaven)
  • 1 æg
  • Salt og peber
  • Lidt grahamsmel (eller en god rasp)
  • 1/4-1/2 løg afhængig af størrelse
  • 250 g brune champignon
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Smør
  • Frisk rosmarin
  • 70 g serranoskinke

Bland krondyr med æg, salt, peber og grahamsmel, og lad farsen trække ca. 30 minutter på køl.

Imens kan du hakke champignonerne fint. Jeg gjorde det i hånden, fordi jeg godt kan lide, det har lidt struktur, men en minihakker dur også til formålet. Steg champignonerne ved middel varme, til væsken er fordampet. Tilsæt lidt smør, salt, peber og en god sjat frisk rosmarin.

Tag et stykke husholdningsfilm eller to, og spred serranoskinken ud på det, så det kan bruges til at pakke fyldet ind i. Spred champignonmassen ud, og læg tilsæt farsen på og rul så stramt du kan. Lad det trække lidt.

Put i en 180 grader varm ovn til det er færdigt. Vores fik så vidt jeg husker omkring 30 minutter. Hvis man er den heldige ejer af et stegetermometer, er det nok ikke dumt at tjekke kernetemperaturen. Ellers kan man skære et stykke af, hvis man er i tvivl.

Ved siden af krondyret fik vi noget utraditionelt en bulgursalat, fordi vi begge gerne ville have noget friskt tilbehør, der kunne veje det lidt tungere kød op. Det er ikke den vilde salat-videnskab, men den er dejlig og nem at lave.

Salaten bestod af (til 4 personer – så havde jeg til dagen efter):

  • 200 g bulgur
  • 1 agurk
  • Ca. 250 g tomater
  • 2 gulerødder
  • 1/4-1/2 løg
  • Masser af frisk persille
  • Frisk purløg (derfor ikke så meget løg)
  • Salt og peber
  • God olivenolie
  • Balsamicoeddike
  • Kalamata-oliven eller andre gode oliven (kan udelades)

Kog vand, hæld 300 g kogende vand over bulguren og lad det trække i 20 minutter. Hak løg fint, fjern de bløde kerner i agurken og hak den fint, skær tomaterne i små stykker, og bland med hakket persille og purløg. Smag til med dressing af olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber.

Bare fordi det var lørdag, og jeg var i fremragende selskab, så fik vi en Quintus Amarone Della Valpolicella fra 2007 at drikke til. Jeg er ikke specielt klog på vin, men jeg husker egentlig Amarone som en lidt kraftigere vin, end denne var. Men god – det var den.

Det er ikke sidste gang jeg eksperimenterer med krondyr-farsbrød. Krondyr er ligesom andet vildt meget magert, og vil derfor nemt blive tørt, hvis man bare laver bøffer af det. Men pakket godt ind i champignoner og serranoskinke bliver den absolut anbefalelsesværdig.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar