En slags anmeldelse: Juliette

IMG_0306webMan trænger til ferie, når man bruger hele søndagen på at have ondt i kroppen og mandag morgen klokker så meget rundt i klokken, at man ikke når til den yogatime, man havde glædet sig til. Altså. Nu går jeg en lang tur i stedet.

Men ikke mere sur herfra, i stedet glad over at have ferie. Jeg afleverede eksamensopgave i fredags, så det er sådan rigtig ferie til engang i januar, hvor jeg skal op og forsvare den. Hurra for det!

For et par uger siden var jeg på juleshopping med min mor. Hun inviterede til aftensmad på Juliette på Jægergaardsgade (måske fik jeg også lokket hende lidt i den retning), hvilket godt kan anbefales.

Vi fik begge en hjemmelavet limonade med kardemomme, hvilket var lidt funky, men fungerede overraskende fint samt en confit de canard-salat:IMG_0308webDen var virkelig lækker. De havde dog glemt at putte de saltede mandler på, der stod, og det tog lang tid at få fat i en tjener, så vi kunne bede om den. Det er generelt min anke mig den aften, men jeg aner ikke, om vi bare var uheldige: Der var simpelthen for travlt, og de unge tjenere virkede ikke til helt at have et overblik over det hele. Til gengæld var maden super lækker, og det er et rigtig hyggeligt sted, så jeg kommer nu nok igen alligevel.

Til dessert delte vi en gateau marcel, der var dejlig, omend jeg havde foretrukket, at kagen ikke var så frossen.

IMG_0309webTil gengæld var vaniljeisen helt fantastisk.

Alt i alt: Et dejligt sted med dejlig mad. Det bliver ikke sidste gang, men så håber jeg, at tjenerne har fået lidt mere overblik i mellemtiden.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar