Efterårsmad

IMG_1472webNaturen bugner af æbler, de sidste bær, de første svampe og en masse andet godt. Derfor har jeg lavet en lille efterårsside i opskriftsindekset, hvor du kan finde de opskrifter, der er særligt egnede lige nu, fordi de indeholder gode sager fra efterårets spisekammer.

Måske har du alt for mange æbler, og har derfor lyst til en gang æblechips?

Måske vælter du rundt i squash? Så kunne en gang vegetarlasagne, ratatouille eller tærte med squash være et bud.

Eller måske er du ligesom jeg fuldstændig forgabt i de skønne græskar, der er over det hele lige nu? Så er en varmende græskarsuppe oplagt, eller hvad med ovnbagt græskar som hovedret eller tilbehør?

Eller måske er det grønkålen, du har set dig lun på? (Jeg har i hvert fald) Så kan du finde en opskrift på en grønkålssuppe med hvide bønner, en grønkålssalat (der kommer snart flere opskrifter på bloggen) eller grønkålschips.

Hvad er din yndlingsefterårsret? Eller grøntsag?

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Kasper
    5. oktober 2015 at 11:59

    Dejligt, kort og præcist indlæg. Lige for tiden spiser jeg broccoli og blomkål i stride strømme – og her forklarer jeg hvorfor: http://www.blivgladnu.dk/smid-sommerferiens-ekstra-kilo-med-efterarets-sunde-grontsager/

    Jeg håber, du vil læse med 🙂

    Vh.
    Kasper

  • Skriv en kommentar