Det store i det små

IMG_1113webNye danske jordbær, der oven i købet er økologiske. Og smager intet mindre end f a n t a s t i s k. Godt sammenblandet med den fredeligste del af søndagsavisen (Politikens Bolig-sektion – ikke fordi, jeg ikke læser de andre), fordi jeg nød dem i går.

Nogle gange – ret ofte faktisk – er det rart og godt og sundt at blive mindet om det store i det små. Og det store i det store. En god bytur med gode venner. Nye danske jordbær. Og ikke mindst det faktum, at jeg faktisk har fundet et sted at bo i Århus, når jeg lige om lidt skal tilbage dertil. Med altan. Jeg dagdrømmer om store krydderurtepotter og måske en lille tomatplante? Og ikke mindst solskin ind i stuen og sjælen.

P.S. Jeg er ved at lave en side med alle mine opskrifter her på bloggen (den kan findes oppe i toppen), så alle opskrifterne er til at finde lidt mere logisk end det system, jeg hidtil har brugt. Den er ikke færdig endnu, men det bliver den inden sommeren er ovre (og nok også før). Jeg håber, det gør det nemmere at finde rundt mellem linsesalater og brusebadsboller.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] maj lavede jeg bønnesalater af flere slags og fudge. I juni skrev jeg om det store i det små, spirede bønner og lavede koldskål med […]

  • Skriv en kommentar