Daddelpure eller daddelsirup

Det vil være løgn at sige, at jeg aldrig spiser raffineret sukker. Jeg prøver dog at skære ned på det og undgå det i større mængder, både af sundhedsmæssige årsager, men også fordi jeg kan mærke, at det ikke påvirker mit blodsukker og krop på en god måde.

Søde tænder har jeg dog stadig, så jeg elsker naturlige måder at søde på; måder, hvor jeg samtidig får vitaminer, mineraler og kostfibre med, når jeg spiser det. Modne bananer søder for eksempel en masse, og de altid dejlige dadler søder endnu mere. Daddelpure eller daddelsirup – afhængig af, hvor flydende du laver den – er en dejlig og nem måde at lave naturlig sødning af kun to ting: Dadler og vand.

Daddelpure daddelsirup

Til et glas skal du bruge:

  • 200 g dadler uden sten – jeg bruger de bløde, iranske. Bruger du tørrede dadler, udblød dem da først i vand
  • Ca. 1 dl vand

Blend dadler og vand til det er en god, sammenhængende masse. Du kan justere konsistensen med mere eller mindre vand. Jo mere vand, jo mindre sød er daddelpureen naturligvis. 🙂

Daddelpureen kan bruges som sødning i kager, ovenpå pandekager og til en masse andet dejligt. Om et par dage får du en opskrift på, hvordan man for eksempel kan bruge daddelpureen. Jeg lover, at det er godt! 🙂

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Opskrift på hjemmelavet raw chokolade med fyld | Bærmonster
    27. april 2016 at 8:02

    […] tidligere skrevet er det ikke fordi, jeg aldrig spiser raffineret sukker. Men jeg synes det er sjovt at finde […]

  • Besvar
    Venterpaavin
    26. april 2016 at 23:10

    Det smager så godt. Alt for længe siden, at jeg har lavet det. Blender bor dog i flyttekasser lidt endnu, men jeg kunne jo gå på jagt efter den.

    – Kit

    • Besvar
      Marianne Luna
      27. april 2016 at 8:23

      Ja, og det er vildt nemt! Desværre holder det ikke så længe, jeg har haft min i køleskab i to uger, og de sørgelige rester er blevet gærede nu, så de ryger i komposten.
      Mine køkkenmaskiner er noget af det første, jeg pakker ud efter flytning, haha. Lidt køkkentosset er man vel. 😉

  • Besvar
    Camilla Julie
    25. april 2016 at 14:44

    Det ser da bare super lækkert ud 🙂
    Det kunne være man skulle prøve det.

    http://camillajulie.looklab.dk/

    • Besvar
      Marianne Luna
      26. april 2016 at 9:14

      Det smager også dejligt. 🙂

    Skriv en kommentar