Crumble med æbler i

Jeg havde fået nogle madæbler fra min mormor og morfars have, der havde gloet olmt på mig i flere dage. Jeg kunne nemlig ikke helt lure, hvad jeg skulle stille op med dem, når de ikke var så gode bare at gnave i. Indtil jeg fik besøg af sød veninde, som det var alt for længe siden, jeg sidst havde set. I mellemtiden var jeg nemlig faldet over Mira Arkins lækre opskrift på æble-crumble, som jeg absolut måtte prøve.

Opskriften er ganget ned, da jeg kun havde 750 g æbler. Den fik hurtigt ben at gå på, selvom jeg hverken havde vanilleis, creme fraiche eller flødeskum at servere til. Næste gang vil jeg servere den med en hjemmerørt vanilleis. Den kan kun gøre det endnu bedre.

Æblecrumble

  • 750 g æbler
  • 70 g mandler
  • 50 g mel
  • 40 g grovvalsede havregryn
  • 40 g muscovadosukker eller mørk rørsukker + 2-3 spsk. ekstra til æblerne (jeg brugte dog bare brun farin)
  • 50 g koldt smør
  • 1 tsk stødt kanel

Hak mandlerne i en foodprocessor (eller med håndkraft, hvis man er til den slags). De skal ikke hakkes alt for fint. Bland med mel, havregryn og sukker. Smuldr smøret i blandingen – den skal fordeles godt.

Skræl æblerne, og skær dem i både. Bland dem med kanel og sukker, og læg dem i et indfast fad.

Fordel crumblen over.

Bag ved 190 grader i 25-30 minutter, til hele køkkenet dufter af kanel og kage. Nyd lun i godt selskab.

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Marina
    3. december 2011 at 13:01

    Prøvet at lave applebutter? Anarkisten og Kllidmoster har en opskrift, der bare er skøn.

  • Besvar
    lunabaermonster
    29. november 2011 at 22:06

    Du har ret. Jeg har faktisk fået to glas æblegele af min mor, som smager helt fantastisk. Og ikke at forglemme æblekage eller bare kompot.

  • Besvar
    Bjarne Holm Lorenzen
    29. november 2011 at 21:58

    Madæbler er bare dey bedste… Æblegele, æblekage, æblecrumble som du selv live har opdaget, æblesorbet, og ikke at forglemme svin og æbler

  • Skriv en kommentar