Byen, hvor det hele er højere og vildere

Jeg taler ikke om Las Vegas. Eller New York. Nej, det handler om Dubai, hvor jeg lige har været på ferie. Og her er det hele højere og vildere. I hvert fald højere og større.

Byen kan prale med at have verdens største shopping mall, verdens næststørste shopping mall og verdens højeste bygning (lige indtil Saudi-Arabien overgår den med en bygning på 1,6 km, de er gået i gang med at bygge).

Til gengæld vader de så heller ikke i ældgamle bygninger eller natur i Dubai. Mest og alt er der bare sand omkring byen med de mange 12-sporede veje.

Nåja, og i naboemiratet Abu Dhabi har de verdens største moske. Den er i øvrigt ret flot og består af så mange tons marmor, at jeg næsten ikke tør tænke på, hvor hårdt det har været for de lavtbetalte indiske og pakistanske arbejdere at bygge den. For dem er der ret mange af i De Forenede Arabiske Emirater, og det er dem, der får specielt Dubai til at skyde i vejret med en hastighed, som er mindst ti gang hurtigere, end bygninger bliver bygget i København.

Så vidt jeg husker er det under 10 procent af befolkningen (jeg har desværre ikke kunnet finde et tal), der har statsborgerskab – resten har ikke. Og når man ikke er statsborger har man ikke de samme rettigheder til arbejde, olie og andre gode sager.

Men bortset fra den mindre fine situation de mange lavtlønnede arbejdere sidder i (selvom de fleste stadig tjener mere, end de ville gøre i hjemlandet), så er det et spændende sted at besøge. Og skørt. Og rigtig mange andre ting.

Jeg vil ikke belemre jer med tusind billeder, eftersom jeg slet ikke er nået til at redigere dem endnu, men et par snapshots af noget mad hører vel til på en madblog.

Det libanesiske køkken har i høj grad sneget sig ind også i Dubai, hvilket er skønt, hvis man spørger mig. Jeg er vild med humus, falafel, lammekød, tabouleh og de andre gode sager, som de kan frembringe.

IMG_0219web Ovenstående viser bare en af de gange, hvor vi spiste libanesisk mad. Fordi mine søde rejsefæller har boet i landet for nogle år siden, besøgte vi også nogle af de rare mennesker, de kendte.

Deres venskaber førte os også forbi Bahrain, der må siges at være et noget anderledes sted end Dubai. Historien er ældre, bygningerne er lavere og kulturen er mindre vestligt “inficeret”.

Nedenstående billede er fra et marked i Bahrain, hvor krydderierne ligefrem stod i tårne.

IMG_0245webOgså i Dubai havde de krydderier i massevis, både i souken og i supermarkederne. Jeg købte rigeligt med hjem, blandt andet hel kardemomme, som både er meget billigere og i øvrigt kunne fås i tre forskellige størrelser. Det er helt fantastisk at komme ind i et supermarked med delikatesseafdelinger til både kød, krydderier og meget andet, hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer og ikke begærer .

IMG_0227webMine rejsefællers bekendtskaber i Dubai førte os også forbi en ægte emirati (altså en statsborger i Emiraterne), der boede i et rimelig stort hus. Faktisk enormt. Her fik vi dejlig mad og snakkede med hans søde døtre. Og så fik vi skønneste, friske dadler fra hans have:

IMG_0324webJeg kunne skrive læssevis af rejseberetninger fra Dubai og Bahrain, men jeg når desværre ikke mere i dag. Jeg beklager, at min blogning er så ustabil for tiden, og kan kun forklare det med en ting: mangel på tid. Forhåbentlig bliver det snart bedre.

Må I få en dejlig weekend, søde læsere!

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:40

    […] januar skrev jeg om at spise dyr. Lavede osso buco, bounty og dahl. I februar var jeg i Dubai og senere […]

  • Skriv en kommentar