Bundløs tærte

IMG_2087webOkay, måske lyder bundløs tærte lige rigeligt, well, ikke som noget, der har særlig meget med mad at gøre. Men det er såmænd bare en tærte uden tærtebund. Den er genial til glutenallergikere, men også rigtig fin, hvis man bare ikke gider at bikse en tærtebund sammen den dag. Og bare rolig. Den hænger stadig fint sammen på trods af manglende dej.

Dagen inden jeg lavede tærten, havde jeg været i Riis Skov og fouragere lidt. Skoven vælter rundt i ramsløg for tiden, så det er bare om at plukke, mens de stadig er der.

Til en tærte til ca. 4 personer skal du bruge:

  • 4 liter ramsløg (en pose)
  • 2 gulerødder
  • 3 kartofler
  • 1 peberfrugt
  • 4 æg
  • 250 g hytteost
  • Parmesanost
  • Lidt cayennepeber eller chili
  • Timian
  • Salt, peber
  • Eventuelt: lidt røget paprika og lidt tørret brændenælde

Tænd ovnen på 180 grader.

Hak ramsløgene groft. Find en stor pande, og placer de nyvaskede ramsløgblade på den varme pande, så de bliver bløde og rare.

Skræl gulerødder og kartofler, og skær dem i små tern eller riv dem på et rivejern. Skær peberfrugten i små tern. Bland kartofler, gulerødder og peberfrugter sammen med ramsløget, så grøntsagerne tager smag af hinanden.

Pisk de 4 æg sammen med hytteosten og alle krydderierne.

Læg grøntsagerne i et tærtefad og put ægge-hytteost-blandingen over. Bland det lidt sammen. Drys til sidst lidt friskrevet parmesanost over (kan udelades, hvis man ikke er til det).

Bag tærten i ca. 35 minutter ved 180 grader. Lad den trække 5-10 minutter, inden du skærer i den, så bliver den mere fast og nemmere at skære ud.

Nyd alene eller med en god salat.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Piskeriset
    13. april 2014 at 9:47

    God idé til en tærte! Var den let at vippe ud, eller skar du den forsigtigt ud i selve formen?

    • Besvar
      lunabaermonster
      1. maj 2014 at 9:08

      Undskyld det sene svar.
      Den var lidt bøvlet at få ud. Næste gang vil jeg nok lave den i en tærteform af keramik eller en springform i stedet. Men den hænger fint sammen, så det går nok. 🙂

    Skriv en kommentar