Brownie lavet på søde kartofler

IMG_3013Hvad for noget helsedims? Søde kartofler i min kage?

Det lyder sært, javist. Men det smager så godt, at jeg har overbevidst min familie om sød-kartoffel-browniens lyksaligheder. Det er egentlig ikke fordi, jeg er imod søde sager med raffineret sukker. Engang imellem er det fint. Men jeg er mindre fan af, hvordan sukker påvirker mit blodsukker. Modsat denne her kage, som både smager dejligt, gør den søde tand glad og ikke får ens blodsukker til at gå amok.

Jeg har fundet opskriften hos den gode Deliciously Ella, men har lavet lidt om på den.

Til 10 store stykker (passer cirka en franskbrødsform) skal du bruge:

  • 600 g sød kartoffel (en meget stor eller to normale) – vægten er med skræl
  • 14-16 dadler (Ella bruger meedjool-dadler, som er både meget store og meget lækre, men også ret dyre. 16 bløde og friske iranske dadler gør det lige så godt)
  • 80 g mandler – fintmalede
  • 100 g boghvedemel eller rismel
  • 4-5 spsk kakao (usødet)
  • 3 spsk ahornsirup (eller agavesirup)
  • En knivspids salt
  • Evt. korn fra 1/2 stang vanilje
  • Evt. 100 g god, mørk chokolade – jeg bruge en med 72 % kakao. Det tilføjer selvfølgelig lidt sukker til brownien, men ikke meget

IMG_3002Tænd ovnen på 180 grader.

Skræl de søde kartofler og skær dem i firkanter. Damp/kog dem i 15-20 minutter afhængig af størrelse, til de er bløde. Blend de søde kartofler med de udstenede dadler i en foodprocessor. Tilføj herefter resten af ingredienserne.

Du kan lave brownien med eller uden hakket chokolade. Jeg har prøvet begge versioner, og de bliver gode begge to. Mere chokolade giver selvfølgelig en mere chokoladet smag, hvilket man ikke kan få nok af efter mit vedkommende.

Fordel kagen i en form foret med bagepapir, og glat den ud – den er relativt fast, så dejen splatter ikke ekstra ud under bagningen. Bag den i ca. 20 minutter og køl den af.IMG_3004 (1)

Brownien er, som de fleste andre brownier, desværre for os utålmodige sjæle, endnu bedre dagen efter. Og den kan fint holde sig et par dage på køl. Længere har jeg ikke testet.

Pynt eventuelt med lidt tørret jordbær, hindbær eller kokosmel. Eller friske bær, kakaonibs eller bare et smil om munden.IMG_3011 (1)

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Små ting #25 | Bærmonster
    6. februar 2017 at 21:26

    […] *Jeg prøvede at leve relativt sukkerfrit i januar, hvilket endte ud i en del “sundere” søde sager, så ingen ord om kalorier. Her den skønne brownie lavet med søde kartofler. […]

  • Besvar
    Eloise
    18. maj 2016 at 14:26

    The original recipe for this is great, but I’ve made an alternative to have cinnamon to go with the sweet potato and cayenne pepper to go with the cocoa. What do you think of my video recipe?

    http://www.nestandglow.com/healthy-recipes/sweet-potato-chocolate-brownie

  • Besvar
    Små ting #16 | Bærmonster
    11. april 2016 at 9:42

    […] den gode brownie på søde kartofler igen. Og nydt […]

  • Besvar
    Lone Hyldgaard
    27. april 2015 at 14:57

    nu er min kage i ovnen, spændende. Dejen smager i hvert fald dejligt, hi hi ?

    • Besvar
      baermonster
      27. april 2015 at 18:57

      Det lyder dejligt, Lone. 🙂

    Skriv en kommentar