Bønnesalat

Jeg er glad for bønner, og jeg er glad for grøntsager. Det er heldigt, når man kommer sent hjem og stadig gerne vil have sund og dejlig mad.

Man skal dog lige være en anelse vaks og huske at sætte bønnerne i blød natten før. Det huskede jeg heldigvis for en gangs skyld, og så lokkede jeg min søde rumbo til at koge dem for mig, fordi jeg først kom alt for sent hjem. Så var det kun grøntsagerne, der manglede.

Du skal bruge – til ca. 2 personer:

  • 100 g røde bønner (før kogning)
  • 1/2 fennikel
  • 300 g tomater
  • Masser af hakket, frisk persille
  • 2 snackpeberfrugter
  • Urtesalt og peber
  • Balsamico og en god ekstra jomfru olivenolie

Udblød og kog bønnerne efter anvisning på pakken. Vask og skær grøntsagerne i stykker i den størrelse, du bedst kan lide, og bland med hakket persille og dressing af salt, peber, balsamico og olivenolie. Nyd i et fredelig øjeblik.

Salaten er i øvrigt ganske fin dagen efter, eller på madpakken.

I øvrigt er det gået min næste helt forbi, at min blog faktisk havde etårsdag den 19. juni. Ikke at jeg helt ved, hvordan man fejrer sig selv i blogland udover at nævne det. Men så er det jo også gjort – omend lidt forsinket.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar