Bøger jeg har læst

IMG_3123

Det her er et af de indlæg, der har ligget på tegnebrættet så længe, at listen efterhånden er blevet lang. Boglisten, altså. Udover de fire på øverste billede, som jeg læste i sommerferien, har jeg læst et par stykker her i Myanmar:

IMG_3400

Og i øvrigt taget en kæmpe bunke bøger med herover – både for hyggen og til det selvstuderede emne, jeg selv har valgt (og som derfor heldigvis ikke er helt tossede at læse).

IMG_4361

Men bare rolig – det skal ikke handle om ledelse af frivillige og Bourdieu.

I stedet får du et lille skriv om de seks bøger på de to øverste billeder, for der er masser af godt læsestof imellem.

Lone Vitus “Mad vs. fødevarer” er en af de bøger, der har ligget længe på mit bord. Jeg gik i gang med den for længe siden, og det er ikke Lone Vitus’ (aka Lone Landmand) skyld, at den har ligget så længe. Nærmere noget med eksamen. Lone Vitus sætter vigtige ting til debat om måden, man driver landbrug på, om at vi ikke burde spise konventionelle fødevarer, om at økologi måske ikke er nok og andre ting i den boldgade.

For en øko-tosse som jeg, er hendes bog fuldstændig ananas i egen juice, fordi jeg er grundlæggende er ret enig med hende. Men jeg savner, at hendes brug af kilder er mere tydelig. Noget kommer desværre kommer til at stå som påstande, hvilket hendes research (og andet research) viser, det ikke er. Det er synd, for det er et super vigtigt emne, som jeg gerne vil have, at økologi-fornægtere (undskyld udtrykket) også tør læse og forholde sig til.

Jeg vil stadig anbefale alle mennesker, der har den mindste interesse for det, de putter i munden (det håber jeg, de fleste har), at læse Lone Vitus bog. For den sætter vigtige ting om mad, fødevarer og vores fælles klode til debat.

Fredrick Backmans “Britt-Marie var her” har jeg det på samme måde som den hans debutroman “En mand, der hedder Ove”, som jeg skrev om her. Historien er en anden (heldigvis), men sproget, finurligheden og det med at indkapsle særlige menneskeskæbner i sætninger, så man både griner og græder, det kan Backman stadig. Jeg er fan. Jeg har lige set, at hans tredje bog “Min mormor hilser og siger undskyld” udkommer i dag, og jeg bliver muligvis nødt til at anskaffe den, så snart jeg er i Danmark igen.

Louise Zeuthens “Krukke” er en af de lidt mere litterærnørdede bøger. Den handler om Suzanne Brøgger, en forfatterinde, jeg første begyndte at læse, da jeg skulle interviewe hende for mit gamle praktiksted. Hendes debutroman “Fri os fra kærligheden” slog benene væk under mig med hendes essay om, hvorfor det ikke er kvindens skyld at blive voldtaget. Noget, der mere end 40 år efter bogen udkom, desværre stadig er relevant at fastlå. “Krukke” handler om Suzanne Brøggers ungdom og starten på hendes forfatterkarriere. En ungdom, der er noget atypisk de fleste, med en fransk elsker i Thailand, som opildner hende til at skrive og med utallige affærer for at finde ud af, hvad kærlighed og sex er. En spændende og velskrevet biografi.

Donna Tartts “Stillidsen” føler jeg mig næsten som den sidste i verden, der har læst, haha. Den har i hvert fald floreret rundt omkring i blogland, og jeg forstår det godt! Det er noget af en murstensroman, men historien er spændende og velfortalt; det er en af de romaner, der ikke bliver for gammel foreløbig. Havde jeg ikke læst den, ville jeg krybe i et par store sokker, finde en kande te og gå i gang.

Mette Holm og Mogens Lykketofts “Burma/Myanmar” har jeg læst, fordi jeg er i Myanmar. Men det er ikke en hverken tung eller nørdet bog, da Mette Holm er journalist, skriver godt og har en stor viden om landet. En bog, jeg vil anbefale til folk, der interesserer sig for historie og udviklingslande (eller hvad man nu kalder dem i dag – u-lande er jo egentlig blevet lidt politisk ukorrekt).

George Orwells “Burmese days” er sjovt nok også en af de bøger, jeg har læst her i Myanmar. Og i øvrigt købt hernede til den nette sum af 3.000 kyat (ca. 16 kroner). Jeg havde helt glemt, hvor glad jeg er for Orwell, inden jeg læste den. “Animal farm” og “1984” er to tæt på geniale bøger i min verden, fordi Orwell skaber samfundskritiske historier, der sætter verden i perspektiv. Det samme gør Burmese Days, idet den sætter er kritisk blik på dengang Burma (nu Myanmar) var en britisk koloni.

Hvilke bøger læser du for tiden?

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar