Bærmonster-muffins

IMG_1439webDa jeg stoppede i journalistpraktik sammen med to andre, gode praktikanter, holdt vi afskedsreception med stort kagebord.

Så stort, faktisk:

fotowebEn af de andre praktikanter, med rødder i Sønderjylland, havde lavet en meget dejlig brødtærte aka rugbrødslagkage, mens jeg havde bagt bærmuffins, lavet raw food trøfler og soyaristede jordnødder, mandler og hasselnødder. Well, jeg var måske gået lidt amok, men så længe man hygger sig med det, så er det jo bare rart. Og kage bliver heldigvis stort set altid taget godt imod.

Men tilbage til de omtalte muffins med bær.

Jeg fandt en grundopskrift i Alette Bertelsens “Kager der smager”, men lavede lidt om og bagte i øvrigt dobbelt portion.

IMG_1441webTil en portion, der giver cirka 17 muffins, skal du bruge:

  • 2 æg
  • 300 g sukker – jeg løb tør for almindeligt sukker, så cirka 120 g var brun farin, ligesom jeg puttede et par skeer vaniljesukker i som en del af de 300 g sukker. Du kan selvfølgelig også bruge hel vanilje. Farinen gav ekstra dybde i smagen, så det vil jeg helt sikkert gøre igen
  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 3 dl – cirka 200 g – hvedemel
  • Ca. 120 g bær – jeg brugte optøede, frosne, økologiske bær (bærsymfoni fra Føtex), der var 1/3 ribs, 1/3 solbær og 1/3 blåbær, idet jeg pillede et par jordbær op, for jeg synes, de var for store

Pisk æg og sukker, til det er skummende. Smelt smørret og rør det i. Bland mel og bagepulver sammen og si det i dejen. Rør forsigtigt bærrene i.

Sæt papirsforme i muffinsforme og fordel dejen i, så de ikke er mere end 2/3 fyldte, da dejen hæver en del. Bag kagerne ved 180 grader i cirka 20 minutter.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] mange salater, drak iskaffe med vaniljesirup på græsplænen og var på Bornholm. I august stoppede jeg i praktik, flyttede til Århus, bagte kanelsnurrer, var i bærhimlen og lavede […]

  • Skriv en kommentar