• Opskrifter
    • Bærmonster Klassisk
    • Brød og bagværk
    • Desserter
    • Drikkelse
    • Efterår
    • Fermenterede sager
    • Frokost
    • Hovedretter
    • Jul
    • Kager
    • Morgenmad
    • Salater
    • Salt
    • Småkager
    • Sommer
    • Sødt
    • Suppe
    • Syltede salte sager
    • Syltede søde sager
    • Tilbehør
  • Bæredygtig hverdag
    • Bærmonsters køkken
    • DIY
    • Grønne fingre
    • Kultur
    • Link love
    • Naturlig skønhed
    • Rejser
      • Danmark
      • Europa
      • Afrika
      • Asien og Mellemøsten
      • Asien: Myanmar
    • Små ting
    • Sustainable Sunday
    • Tanker om ting
  • Yoga
    • Book en yogalærer
    • MaLuna Yoga
  • Om og kontakt
    • Bag om Bærmonster
    • CV
    • Om bloggen
    • Kontakt
    • Reklamepolitik

Bærmonster

Asien og Mellemøsten

Mellemøsten

Dubai og Abu Dhabi (De Forenede Arabiske Emirater) samt Bahrain

Asien

Postkort fra Thailand: Bangkok

Postkort fra Vietnam: Halong Bay

Postkort fra Vietnam: Mai Chau og en lille smule Hanoi

Postkort fra Vietnam: Hanoi

Asien: Indien

Jeg rejste til Indien

Om at tage en yogalæreruddannelse i Indien

Forsinket postkort fra Varkala i Kerala i Sydindien

Om at rejse alene kvinde i Indien og et forsinket postkort fra Mysore og Pondicherry

Forsinket postkort fra Tiruvannamalai i Indien

Marianne Luna Baermonster.dk

Velkommen til!

Jeg hedder Marianne Luna, og Bærmonster er mit digitale hjem. Her skriver jeg om salater, smoothie og suppe, mine forsøg på at få grønne fingre, yoga, rejser, hverdagslykke og om min rejse til at leve mere bæredygtigt - både på det ydre og indre plan.

Jeg håber, du vil læse med. Jeg bliver altid glad for spørgsmål og kommentarer, både søde og konstruktivt kritiske.

Søg og du skal finde

Instagram

  • Jeg har virkelig overvejet, om Instagram gør mig godt lige for tiden. I en livsfase, hvor man kæmper for at finde sig selv igen - et nyt, men også frisk og glad selv - kan det koste mere energi end det giver at følge med i andres liv. Jeg kunne nemt have postet dette billede af blomster, hjemmelavet iskaffe på økologiske bønner og havremælk og et (snart) helt rengjort hjem og have vist mig som overskudskvinden. Men det er jeg ikke. I dag er bare en god dag. Og det er rart. Jeg øver mig i at finde ud af, hvad der gør mine dage gode, og der er ingen tvivl om, at det hjælper mig at starte med min gamle morgenrutine: Stå op, drikke og spise mine helsede urte- og vitamintilskud, lave min lille morgenyogarutine og spise morgenmad - uden telefon. Der er bare det dobbelte i det, at man endnu nemmere forfalder til dårlige vaner, når man har stress. Fordi det kræver kræfter at ændre vaner, og det kræver kræfter at finde modet og overskuddet til at mærke efter i stedet for at bruge sin telefon (eller noget andet) som junk. I dag satte jeg musik på. Dansede. Og græd de mest helende tårer, jeg længe har grædt. Fordi jeg fandt overskuddet til at være med det, der er. At være med det, der er, har jeg sagt og ment så mange gange, når jeg har guidet yoga. Det er så dobbelt at have undervist i yoga i over fire år og have svært ved at tage sin egen medicin. Det er skamfuldt, faktisk. Når jeg oppe i hovedet ved alt det, der gør mig godt, men ikke gør det. Jeg øver mig i accept hver dag. For jeg gør faktisk noget. Ændrer småbitte vaner, så jeg på lang sigt får det bedre. Ikke kommer tilbage til mit gamle jeg, det gør jeg aldrig. Men finder et nyt jeg. Jeg er ved at smide mere hud.
  • Iskaffe med havremælk (fra Naturli - øko og så god i kaffe m.m.) og et ryddeligt hjørne af stuen. 👉 Og swipe til virkeligheden i vores lejlighed p.t. Vi har egentlig også kun været hjemme cirka to ud af de fire uger, vi har boet her, så faktisk synes jeg, vi er kommet langt: Køkken og bad er helt pakket ud og i stand, gang og soveværelse mangler kun småting som billeder og sengeborde. Har ledt efter pæne sengeborde med skuffer (min kæreste vil have skuffer i sengebordet) på DBA, men kan simpelthen ikke finde nogen, så venter og leder lidt endnu. Øver mig i at slappe af i kaos. Og glæder mig også til snart at få resten af vores bogreol, så alle bøgerne kan komme på plads. #væredygtighed
  • Find mig i hængekøjen under morbærtræet de næste dage 🌞 Jeg er stadig et bærmonster, selvom jeg også øver mig i at slappe af og bare være.
  • Plukker blomster. Trækker vejret. Krammer. Sover. Spiser. Skriver. Øver mig i at være. At det er ok, ligegyldigt hvordan jeg har det lige nu. Stress på deltidssygemeldingsmåden, tab af vores lille menneskebarn og flytning til ny by er mange belastninger på et halvt år. Sådan er livet også. Livet er skørt og svært og smukt. Tak til @karenpallisgaard for at sætte ord på, at vi ikke altid behøver at have det godt i sit sidste opslag. ❤️
  • NYT HJEM 🏡✨ . Den 1. juni var vi til misdannelsesscanning (se to indlæg tilbage), og samme dag overtog vi nøglerne til en skøn lejlighed i Odense, fordi min kæreste har fået arbejde i byen. Det var surrealistisk at køre til Odense efter beskeden om vores lille datters halve hjerte. . Planen var, at vi ville flytte fra Aarhus til Odense, at min kæreste ville starte på sit nye arbejde, at jeg ville pendle en måneds tid og så gå på barsel. . Man kan planlægge alt muligt, man kan bare ikke regne med, at planerne holder. Lige nu er jeg på barsel, for det kan man i 14 uger, hvis man har et levendefødt barn, det dør, eller et dødfødt barn, der bliver født efter uge 22. . Vi flyttede ind i vores nye hjem i går med god hjælp fra mine forældre og en studieven. . Odense er en dejlig by. Men jeg er født og opvokset i Aarhus og har en stor del af mit bagland i byen. Lige nu føles de lidt langt væk, selvom jeg ved, det bare er en god togtur. . Vores lille datter skulle have været med til flytningen i min mave. Og senere bo i vores nye hjem med os, hendes forældre. De drømme gør savnet tungere disse dage. . Det skal nok blive godt her i vores nye lejlighed i vores nye by. Vi har boet sammen i min etværelses i snart et år, og trænger til lidt mere plads og bedre mulighed for også at lave hvert sit. Vi er her sammen. I vores nye, fælles hjem. Og hun er her også, bare ikke så synlig for alle.
  • TAKNEMMELIG 🙏✨ . Det er tre uger og en dag siden, vi mødte vores datter og mistede hende (for uddybning, se forrige opslag). Lige siden har jeg været igennem de fleste følelser, nogle gange samtidig. Smerte, savn, sorg, larmende træthed, glæde, taknemmelighed, stolthed, kærlighed. . At miste er tusind følelser. De fleste går ind og ud af sorgen. Heldigvis. For ellers ville vi ikke kunne holde til det. Derfor kan det ske, at man griner til en gravøl eller et minde, for sorg kan også være taknemmelighed og glæde over at have mødt det menneske, man savner. . Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg savner, min krop og hoved og sind gør ondt, jeg sørger, jeg græder. Jeg griner og jeg er dybt taknemmelig. . Taknemmelig for at have mødt vores lille, stærke pige. Taknemmelig for, at hun var i verden. Taknemmelig for min kæreste, der om nogen har bekræftet mig i at han er den rigtige mand at elske, at leve med og at få børn med. Taknemmelig for al den støtte, kærlighed og omsorg, vi har modtaget. Taknemmelig for al den hjælp, særligt mine forældre har givet. Taknemmelig for blomster, kort, beskeder, opringninger uden forventninger. Og de smukkeste to halskæder, en fra hjerteveninden og en fra mine skønne kolleger: Med en engel i månesten og med en måne og en stjerne. Taknemmelig for at have så mange mennesker, der vil os det bedste. . Selvom mit liv ikke har været det nemmeste siden efteråret med først stress og nu savn og sorg, føler jeg mig alligevel priviligeret på mange planer, særligt i forhold til vores familie og venner. . Da jeg fødte vores lille pige, visualiserede jeg alle de mennesker, der støttede os, som en lysende, beskyttende cirkel omkring mig, min kæreste og vores datter. Det var ikke altid, jeg kunne koncentrere mig om visualiseringen pga. fysiske og psykiske smerter, men når jeg kunne, var det den bedste hjælp og støtte. . Tak for jer. 🙏❤️ Også her på insta. 💕
  • JEG ER MOR 💕✨ . (English translation in the comments) . Tirsdag den 5. juni blev min kæreste og jeg forældre til den smukkeste, stærkeste lille pige. Hun var 26 cm lang og vejede 326 g. Født næsten 20 uger for tidligt. . Jeg har været så meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville dele min historie på min åbne insta-profil. For det er ikke kun min historie. Den er sårbar. Jeg har været bange for at blive fordømt, selvom vi kun har mødt støtte og kærlighed fra familie og venner. Ikke kun fordi, vores lille stærke menneske kun var i denne verden i lidt over en time, men fordi vi var med til at træffe valget. Det sværeste valg, man som forældre kan stå i. . Til misdannelsesscanningen 1/6 fik vi at vide, at vores lille barn, som jeg bar på, var så syg med sit hjerte, at hun kun måske kunne overleve efter utallige operationer og med store risici for kognitive problemer, pludselig død og endnu flere operationer. Vi traf valget med åbne øjne. Fordi vi elsker hende og tror på, at det kunne skåne hende for smerte. . Vores lille menneske var i verden. Lå på mit bryst og blev holdt af min kæreste. Vi gav hende al den kærlighed, vi kunne. . Vi nåede at nøddøbe hende. Og hun fik den fineste lille begravelsesceremoni på kirkegården. . Jeg vil gerne tale åbent om det, selvom det er sårbart. Selvom det er noget af det sværeste, jeg har oplevet. Og jeg vil gerne vise billeder af vores lille barn. Men vi synes ikke, de hører sig til på www . Lille menneske. Vi er så stolte af dig. Vi elsker dig så højt. Og vi savner dig frygteligt. Du vil altid være vores barn, vores datter, vores førstefødte. Vores lille barn i himlen. ✨
  • HELSINKI 🌞 Et lille sammensurium. De tre første billeder er fra Tempelpladsens Kirke, dernæst lidt udsigt, så Uspenski Katedral og til sidst lidt fra vand-siden af hovedstaden i de tusind søers land. Selvom det er en kortere tur med arbejdet - fra søndag til onsdag og med fuldt program, når vi at opleve lidt af byen også. 😊
  • Rock Church in Helsinki - playing with the light at a copper wall. 🌞 Jeg er i Helsinki til konference med mit arbejde. Min skønne kollega @sidselthor og jeg var dog snilde at planlægge at rejse dagen før, så vi havde tid til et par timer i byen i dag, før konferencen startede. Efter flere anbefalinger gik vi til Rock Church / Tempelpladsens Kirke. Den er virkelig fascinerende! Her et lille udsnit af lyset på en kobbervæg - jeg går tilbage, så lyset bevæger sig mere. Se flere billeder i min story. 😊

Nyeste indlæg

  • Et farvel og en ny begyndelse
  • Hvordan kan man holde en fredelig jul?
  • Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Rot
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Recycle

Arkivarens yndlingssted

Følg med på @mariannelunar

  • Jeg har virkelig overvejet, om Instagram gør mig godt lige for tiden. I en livsfase, hvor man kæmper for at finde sig selv igen - et nyt, men også frisk og glad selv - kan det koste mere energi end det giver at følge med i andres liv. Jeg kunne nemt have postet dette billede af blomster, hjemmelavet iskaffe på økologiske bønner og havremælk og et (snart) helt rengjort hjem og have vist mig som overskudskvinden. Men det er jeg ikke. I dag er bare en god dag. Og det er rart. Jeg øver mig i at finde ud af, hvad der gør mine dage gode, og der er ingen tvivl om, at det hjælper mig at starte med min gamle morgenrutine: Stå op, drikke og spise mine helsede urte- og vitamintilskud, lave min lille morgenyogarutine og spise morgenmad - uden telefon. Der er bare det dobbelte i det, at man endnu nemmere forfalder til dårlige vaner, når man har stress. Fordi det kræver kræfter at ændre vaner, og det kræver kræfter at finde modet og overskuddet til at mærke efter i stedet for at bruge sin telefon (eller noget andet) som junk. I dag satte jeg musik på. Dansede. Og græd de mest helende tårer, jeg længe har grædt. Fordi jeg fandt overskuddet til at være med det, der er. At være med det, der er, har jeg sagt og ment så mange gange, når jeg har guidet yoga. Det er så dobbelt at have undervist i yoga i over fire år og have svært ved at tage sin egen medicin. Det er skamfuldt, faktisk. Når jeg oppe i hovedet ved alt det, der gør mig godt, men ikke gør det. Jeg øver mig i accept hver dag. For jeg gør faktisk noget. Ændrer småbitte vaner, så jeg på lang sigt får det bedre. Ikke kommer tilbage til mit gamle jeg, det gør jeg aldrig. Men finder et nyt jeg. Jeg er ved at smide mere hud.
  • Iskaffe med havremælk (fra Naturli - øko og så god i kaffe m.m.) og et ryddeligt hjørne af stuen. 👉 Og swipe til virkeligheden i vores lejlighed p.t. Vi har egentlig også kun været hjemme cirka to ud af de fire uger, vi har boet her, så faktisk synes jeg, vi er kommet langt: Køkken og bad er helt pakket ud og i stand, gang og soveværelse mangler kun småting som billeder og sengeborde. Har ledt efter pæne sengeborde med skuffer (min kæreste vil have skuffer i sengebordet) på DBA, men kan simpelthen ikke finde nogen, så venter og leder lidt endnu. Øver mig i at slappe af i kaos. Og glæder mig også til snart at få resten af vores bogreol, så alle bøgerne kan komme på plads. #væredygtighed
  • Find mig i hængekøjen under morbærtræet de næste dage 🌞 Jeg er stadig et bærmonster, selvom jeg også øver mig i at slappe af og bare være.
  • Plukker blomster. Trækker vejret. Krammer. Sover. Spiser. Skriver. Øver mig i at være. At det er ok, ligegyldigt hvordan jeg har det lige nu. Stress på deltidssygemeldingsmåden, tab af vores lille menneskebarn og flytning til ny by er mange belastninger på et halvt år. Sådan er livet også. Livet er skørt og svært og smukt. Tak til @karenpallisgaard for at sætte ord på, at vi ikke altid behøver at have det godt i sit sidste opslag. ❤️
  • NYT HJEM 🏡✨ . Den 1. juni var vi til misdannelsesscanning (se to indlæg tilbage), og samme dag overtog vi nøglerne til en skøn lejlighed i Odense, fordi min kæreste har fået arbejde i byen. Det var surrealistisk at køre til Odense efter beskeden om vores lille datters halve hjerte. . Planen var, at vi ville flytte fra Aarhus til Odense, at min kæreste ville starte på sit nye arbejde, at jeg ville pendle en måneds tid og så gå på barsel. . Man kan planlægge alt muligt, man kan bare ikke regne med, at planerne holder. Lige nu er jeg på barsel, for det kan man i 14 uger, hvis man har et levendefødt barn, det dør, eller et dødfødt barn, der bliver født efter uge 22. . Vi flyttede ind i vores nye hjem i går med god hjælp fra mine forældre og en studieven. . Odense er en dejlig by. Men jeg er født og opvokset i Aarhus og har en stor del af mit bagland i byen. Lige nu føles de lidt langt væk, selvom jeg ved, det bare er en god togtur. . Vores lille datter skulle have været med til flytningen i min mave. Og senere bo i vores nye hjem med os, hendes forældre. De drømme gør savnet tungere disse dage. . Det skal nok blive godt her i vores nye lejlighed i vores nye by. Vi har boet sammen i min etværelses i snart et år, og trænger til lidt mere plads og bedre mulighed for også at lave hvert sit. Vi er her sammen. I vores nye, fælles hjem. Og hun er her også, bare ikke så synlig for alle.
  • TAKNEMMELIG 🙏✨ . Det er tre uger og en dag siden, vi mødte vores datter og mistede hende (for uddybning, se forrige opslag). Lige siden har jeg været igennem de fleste følelser, nogle gange samtidig. Smerte, savn, sorg, larmende træthed, glæde, taknemmelighed, stolthed, kærlighed. . At miste er tusind følelser. De fleste går ind og ud af sorgen. Heldigvis. For ellers ville vi ikke kunne holde til det. Derfor kan det ske, at man griner til en gravøl eller et minde, for sorg kan også være taknemmelighed og glæde over at have mødt det menneske, man savner. . Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg savner, min krop og hoved og sind gør ondt, jeg sørger, jeg græder. Jeg griner og jeg er dybt taknemmelig. . Taknemmelig for at have mødt vores lille, stærke pige. Taknemmelig for, at hun var i verden. Taknemmelig for min kæreste, der om nogen har bekræftet mig i at han er den rigtige mand at elske, at leve med og at få børn med. Taknemmelig for al den støtte, kærlighed og omsorg, vi har modtaget. Taknemmelig for al den hjælp, særligt mine forældre har givet. Taknemmelig for blomster, kort, beskeder, opringninger uden forventninger. Og de smukkeste to halskæder, en fra hjerteveninden og en fra mine skønne kolleger: Med en engel i månesten og med en måne og en stjerne. Taknemmelig for at have så mange mennesker, der vil os det bedste. . Selvom mit liv ikke har været det nemmeste siden efteråret med først stress og nu savn og sorg, føler jeg mig alligevel priviligeret på mange planer, særligt i forhold til vores familie og venner. . Da jeg fødte vores lille pige, visualiserede jeg alle de mennesker, der støttede os, som en lysende, beskyttende cirkel omkring mig, min kæreste og vores datter. Det var ikke altid, jeg kunne koncentrere mig om visualiseringen pga. fysiske og psykiske smerter, men når jeg kunne, var det den bedste hjælp og støtte. . Tak for jer. 🙏❤️ Også her på insta. 💕
  • JEG ER MOR 💕✨ . (English translation in the comments) . Tirsdag den 5. juni blev min kæreste og jeg forældre til den smukkeste, stærkeste lille pige. Hun var 26 cm lang og vejede 326 g. Født næsten 20 uger for tidligt. . Jeg har været så meget i tvivl om, hvorvidt jeg ville dele min historie på min åbne insta-profil. For det er ikke kun min historie. Den er sårbar. Jeg har været bange for at blive fordømt, selvom vi kun har mødt støtte og kærlighed fra familie og venner. Ikke kun fordi, vores lille stærke menneske kun var i denne verden i lidt over en time, men fordi vi var med til at træffe valget. Det sværeste valg, man som forældre kan stå i. . Til misdannelsesscanningen 1/6 fik vi at vide, at vores lille barn, som jeg bar på, var så syg med sit hjerte, at hun kun måske kunne overleve efter utallige operationer og med store risici for kognitive problemer, pludselig død og endnu flere operationer. Vi traf valget med åbne øjne. Fordi vi elsker hende og tror på, at det kunne skåne hende for smerte. . Vores lille menneske var i verden. Lå på mit bryst og blev holdt af min kæreste. Vi gav hende al den kærlighed, vi kunne. . Vi nåede at nøddøbe hende. Og hun fik den fineste lille begravelsesceremoni på kirkegården. . Jeg vil gerne tale åbent om det, selvom det er sårbart. Selvom det er noget af det sværeste, jeg har oplevet. Og jeg vil gerne vise billeder af vores lille barn. Men vi synes ikke, de hører sig til på www . Lille menneske. Vi er så stolte af dig. Vi elsker dig så højt. Og vi savner dig frygteligt. Du vil altid være vores barn, vores datter, vores førstefødte. Vores lille barn i himlen. ✨
  • HELSINKI 🌞 Et lille sammensurium. De tre første billeder er fra Tempelpladsens Kirke, dernæst lidt udsigt, så Uspenski Katedral og til sidst lidt fra vand-siden af hovedstaden i de tusind søers land. Selvom det er en kortere tur med arbejdet - fra søndag til onsdag og med fuldt program, når vi at opleve lidt af byen også. 😊
Facebook Twitter Instagram Pinterest Bloglovin LinkedIn RSS

Baermonster.dk er en del af blognetværket Sustain Daily.

Al tekst og alle fotos på denne blog tilhører Marianne Luna. Tekst og billeder er dermed beskyttet af ophavsretsloven og må ikke kopieres eller genbruges. Indholdet må ikke bruges i nogen form for kommercielle sammenhænge uden foregående aftale med mig. Blogger du selv, er du naturligvis velkommen til at blive inspireret af mine opskrifter, så længe du linker tydeligt og direkte tilbage til det specifikke indlæg på baermonster.dk. Du skal dog stadig skrive din egen tekst og tage dine egne billeder. Hvis du vil bruge mine fotos, opskrifter eller hele tekster i på din blog eller i kommercielt øjemed, beder jeg dig kontakte mig på baermonster(at)gmail.com. På forhånd tak, fordi du respekterer dette.