• Opskrifter
    • Bærmonster Klassisk
    • Brød og bagværk
    • Desserter
    • Drikkelse
    • Efterår
    • Fermenterede sager
    • Frokost
    • Hovedretter
    • Jul
    • Kager
    • Morgenmad
    • Salater
    • Salt
    • Småkager
    • Sommer
    • Sødt
    • Suppe
    • Syltede salte sager
    • Syltede søde sager
    • Tilbehør
  • Bæredygtig hverdag
    • Bærmonsters køkken
    • DIY
    • Grønne fingre
    • Kultur
    • Link love
    • Naturlig skønhed
    • Rejser
      • Danmark
      • Europa
      • Afrika
      • Asien og Mellemøsten
      • Asien: Myanmar
    • Små ting
    • Sustainable Sunday
    • Tanker om ting
  • Yoga
    • Book en yogalærer
    • MaLuna Yoga
  • Om og kontakt
    • Bag om Bærmonster
    • CV
    • Om bloggen
    • Kontakt
    • Reklamepolitik

Bærmonster

Asien: Myanmar

Hej fra Yangon

Shwedagon: Guld i 99 meters højde

Myanmars frugter eller hvorfor jeg næsten lever af mango

At bo alene i et fremmed land

Små ting #14

Postkort fra Myanmar: Ngwe Saung Beach

Postkort fra Myanmar: Minister’s Office

Postkort fra Myanmar: Hurra for praktik

Postkort fra Myanmar: Tusmørke

Små ting #15

Det værste og det bedste ved Myanmar

TIA – This is Asia

Postkort fra Myanmar: Fra YMCA til Sule pagode

Postkort fra Myanmar: Slangetemplet Mwe Paya

Tilbage i Danmark

Tips til Myanmar – en mini-rejseguide

Spis dig gennem Yangon – Burmesisk mad

Spis dig gennem Yangon – Asiatisk mad

Spis dig gennem Yangon – Cafeer og vestlig mad

Kunst og shopping i Yangon

Wellness, massage, yoga og swimmingpools i Yangon

Grønne gåture, og gå ikke glip af i Yangon

Et par tips til Myanmar udenfor Yangon

Pagoder i Yangon, Myanmar

Marianne Luna Baermonster.dk

Velkommen til!

Jeg hedder Marianne Luna, og Bærmonster er mit digitale hjem. Her skriver jeg om salater, smoothie og suppe, mine forsøg på at få grønne fingre, yoga, rejser, hverdagslykke og om min rejse til at leve mere bæredygtigt - både på det ydre og indre plan.

Jeg håber, du vil læse med. Jeg bliver altid glad for spørgsmål og kommentarer, både søde og konstruktivt kritiske.

Søg og du skal finde

Instagram

  • 3 2 år i dag ➰ Og årets første iskaffe, chokolade (absolut ikke årets første 🍫❤️) og de smukkeste ørenringe fra @pureleafchp i gave fra manden min. ✨ Jeg savner dem, jeg også skulle have set i dag. Godt, at sociale medier og video-tjenester er opfundet! Savner. Og nyder solskin og mine bedste to mennesker, der har givet mig lidt tiltrængt tid helt for mig selv. Glæder mig til at fejre post-Corona, hvornår det end bliver. Og håber og glæder mig til, at alt forhåbentlig bliver godt igen. Selvom jeg ikke tror, det bliver det samme. Ingenting er det samme efter transformation. Vædder-sjælen her, der har rigeligt med kontrol-gen, øver sig i overgivelse. Fuld overgivelse. Jeg kan ikke bestemme fremtiden. Men jeg kan bestemme med hvilke øjne, jeg ser på nutiden. Er til stede. Coronavirus er noget møg. Men jeg øver mig i at se det gode i det dårlige. For mig er det en kæmpe - og vigtig - øvelse i overgivelse og nærvær. Som en konstant meditation og transformation.
  • BADER I EN SOLSTRÅLE 🌞 Det er ikke lette tider. Jeg har været igennem mit følelsesregister flere gange. Savner mennesker, savner mit bagland, savner friheden. Bliver bange. Tænker på fremtiden, død, fyringer, sygdom. Tænker også på transformation. En mulig åbning. I dag fejrer vi forårsjævndøgn - Ostara. Nu bliver dagene længere end nætterne. Det giver mig håb. Jeg håber, at den frygtelige virus trods alt bærer noget godt med sig. At den får stater og mennesker til at kigge indad. Måske finder mange af os ud af, at vi kan klare os fint med mindre. At økonomisk vækst ikke altid er vejen. Jeg ved godt, det er ekstra svært for blandt andet børn og voksne i usunde familier, for ensomme, for hjemløse, for mennesker, der bøvler med noget psykisk. Jeg tænker på jer. Det her heler mig i disse tider, hvor jeg også taler jævnligt med frygt: Mit kærlighedsbarn. Min mand. Nærende telefonsamtaler. At gå i køkkenet og lave mad. Dybe vejrtrækninger. Og naturen! Jeg er ude hver dag, og det er det bedste for mit sind. Nærvær. At være lige her. Hvad hjælper dig?
  • Glædelig kvindernes internationale kampdag! Jeg ville gerne skrive alt muligt klogt om i dag, men er træt og forkølet (skal nok ringe til min læge, men tror bare, det er forkølelse) og trænger til at hvile. Og netop hvile er noget, der kan være svært at finde tid til - som mor, forælder, men også generelt i vores præstationsorienterede samfund. Lad os huske og lad os fejre de feminine (ikke kvindelige - feminine) værdier, for det har vi i den grad brug for - både i #omsorgsrevolution i #klimakampen, i #ligestilling (ligestilling, ikke ensretning) og for et mere balanceret samfund. ❤️🔥💪
  • Kæreste minimenneske. Der folder dig mere og mere ud. Der er begyndt at rulle om på maven for at sove. Der begyndte at kravle i sidste uge, netop da du fyldte 8 måneder. Der har fået to tænder - og bruger dem. Der elsker at kravle rundt på sin mama som en legende løveunge. Elskede barn. Der vil interagere, både med kendte og ukendte mennesker. Der piller bøgerne ned fra reolen og er nysgerrig på alt og alle. Der kravler hytten rundt. Der fortæller højt, hvis der er noget, du har brug for. Der skubber dig væk fra mama, når du vil ud i verden. Og som kravler tilbage eller kalder, når du vil hjem til din trygge havn. Der holder mig vågen om natten. Der elsker mad og mamas mælk. Der holder mit hjerte varmt og åbent. Det er verdens største gave og opgave at blive mor til dig. Milde, vilde væsen. 💗 Tak. 💗
  • MELLEMRUM 🌀 Jeg er på mange måder i et mellemrum i mit liv. Ikke et uvigtigt et. Måske det vigtigste. Men det føles stadig vildt og svært og nogle dage uoverskueligt at have løftet den ene fod, og ikke landet den igen. Stå og flagre i luften. På fx boligfronten har jeg brug for at lande for at kunne lande andre ting. Blandt andet for at lede efter og skabe den landsby, det community/fællesskab, jeg drømmer om. Derfor er her lidt stille for tiden. Ikke fordi, jeg står stille. Men fordi det mellemrum, den transformation, jeg står i på mange fronter - den transformation, som moderskabet også bringer med sig - den skal lande. Det rumsterer på livet løs i min puppe. Og snart, snart spreder jeg vingerne igen. 🦋
  • Det er søndag og solen skinner. Går tur med mit mindste yndlingsmenneske og savner det største. Han er taget på arbejde i udlandet igen. Han startede nyt og spændende arbejde efter jul, og opstarten gør mig til græsenke det meste af januar (han er væk 4-6 dage ad gangen og hjemme to - hele januar). Al ære og respekt til soloforældre. Jeg knuselsker mit barn. Men det kræver bare meget energi at være på 24-7. Og jeg begynder at forstå en lille flig af, hvordan #adskillelseskulturen må være for børn. Jeg mener, som voksen synes jeg adskillensen fra min mand er hård, selvom jeg er voksen og ikke fysisk afhængig af ham. Gad vide, hvordan det er for et barn? PS: Det nye job gør det også muligt for os at flytte tilbage til Aarhus, hvilket jeg glæder mig selv (og er samtidig lidt trist, men sådan er det, når man har fået opbygget et lille netværk her i Odense). Send gerne lidt “find-dejligt-rækkehus-i-Aarhus”-energi. ✨❤️ Tak 🙏
  • Svaner som hjerter 🦢🤍🦢🤍
  • NYT ÅRTI ✨💫 Engang kunne jeg ikke fordrage nytårsforsætter - nok fordi, de ofte handlede om noget ydre. Ændrer man navnet til intentioner og manifestationer, giver det bedre mening i min verden. Så behøver det heller ikke være præcis ved årsskiftet, man sætter dem. For lige for tiden føles min hjerne ret mudret. Det er nok en kombination af godt 6 måneder med afbrudt søvn og vintertræthed. Og måske er der noget ved årsskiftet, der giver lidt hjernegrød. Det læser jeg i hvert fald andre skrive. I stedet vil jeg øve mig i noget, der stadig er svært for mig: Overgivelse. At give kontrollen væk og overgive mig lidt mere for en stund. Til væren. Til at være. Og til moderskabet, parlivet, kærligheden - til livet. Så manifesterer jeg lidt mere, når min hjerne er mindre grød. Måske allerede en lillebitte smule i morgen. For der er drømme, som jeg efterhånden kan se mere klart. Drømme, jeg bliver nødt til at forfølge. Har du nytårsforsætter eller intentioner/manifestationer for det nye årti? Og giver du slip på noget? ✨
  • 6 måneder 💗 〰️ 6 måneder som mor til dig i dag, og alligevel meget længere tid. 6 måneder som mor til dig i dag, og jeg forstår alting og ingenting. 6 måneder som mor til dig i dag, og jeg er så fuld af træthed og taknemmelighed. 6 måneder som mor til dig i dag, og jeg begynder at forstå, hvorfor mange forældre bliver rørstrømske på deres børns fødselsdag. 6 måneder som mor til dig i dag, og jeg lærer, hvor meget hjertet kan udvides uden at briste. 6 måneder som mor til dig i dag, og forhåbentlig mange gode år endnu. 〰️ Tak for at du valgte os, dit skønne, nysgerrige, kommunikerende, finurlige, skægge, sprællevende menneskebarn. ❤️

Nyeste indlæg

  • Et farvel og en ny begyndelse
  • Hvordan kan man holde en fredelig jul?
  • Yogalærere kan – selvfølgelig – også få ondt
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Rot
  • Sustainable Sunday: Zero Waste – Recycle

Arkivarens yndlingssted

Følg med på @mariannelunar

  • 3 2 år i dag ➰ Og årets første iskaffe, chokolade (absolut ikke årets første 🍫❤️) og de smukkeste ørenringe fra @pureleafchp i gave fra manden min. ✨ Jeg savner dem, jeg også skulle have set i dag. Godt, at sociale medier og video-tjenester er opfundet! Savner. Og nyder solskin og mine bedste to mennesker, der har givet mig lidt tiltrængt tid helt for mig selv. Glæder mig til at fejre post-Corona, hvornår det end bliver. Og håber og glæder mig til, at alt forhåbentlig bliver godt igen. Selvom jeg ikke tror, det bliver det samme. Ingenting er det samme efter transformation. Vædder-sjælen her, der har rigeligt med kontrol-gen, øver sig i overgivelse. Fuld overgivelse. Jeg kan ikke bestemme fremtiden. Men jeg kan bestemme med hvilke øjne, jeg ser på nutiden. Er til stede. Coronavirus er noget møg. Men jeg øver mig i at se det gode i det dårlige. For mig er det en kæmpe - og vigtig - øvelse i overgivelse og nærvær. Som en konstant meditation og transformation.
  • BADER I EN SOLSTRÅLE 🌞 Det er ikke lette tider. Jeg har været igennem mit følelsesregister flere gange. Savner mennesker, savner mit bagland, savner friheden. Bliver bange. Tænker på fremtiden, død, fyringer, sygdom. Tænker også på transformation. En mulig åbning. I dag fejrer vi forårsjævndøgn - Ostara. Nu bliver dagene længere end nætterne. Det giver mig håb. Jeg håber, at den frygtelige virus trods alt bærer noget godt med sig. At den får stater og mennesker til at kigge indad. Måske finder mange af os ud af, at vi kan klare os fint med mindre. At økonomisk vækst ikke altid er vejen. Jeg ved godt, det er ekstra svært for blandt andet børn og voksne i usunde familier, for ensomme, for hjemløse, for mennesker, der bøvler med noget psykisk. Jeg tænker på jer. Det her heler mig i disse tider, hvor jeg også taler jævnligt med frygt: Mit kærlighedsbarn. Min mand. Nærende telefonsamtaler. At gå i køkkenet og lave mad. Dybe vejrtrækninger. Og naturen! Jeg er ude hver dag, og det er det bedste for mit sind. Nærvær. At være lige her. Hvad hjælper dig?
  • Glædelig kvindernes internationale kampdag! Jeg ville gerne skrive alt muligt klogt om i dag, men er træt og forkølet (skal nok ringe til min læge, men tror bare, det er forkølelse) og trænger til at hvile. Og netop hvile er noget, der kan være svært at finde tid til - som mor, forælder, men også generelt i vores præstationsorienterede samfund. Lad os huske og lad os fejre de feminine (ikke kvindelige - feminine) værdier, for det har vi i den grad brug for - både i #omsorgsrevolution i #klimakampen, i #ligestilling (ligestilling, ikke ensretning) og for et mere balanceret samfund. ❤️🔥💪
  • Kæreste minimenneske. Der folder dig mere og mere ud. Der er begyndt at rulle om på maven for at sove. Der begyndte at kravle i sidste uge, netop da du fyldte 8 måneder. Der har fået to tænder - og bruger dem. Der elsker at kravle rundt på sin mama som en legende løveunge. Elskede barn. Der vil interagere, både med kendte og ukendte mennesker. Der piller bøgerne ned fra reolen og er nysgerrig på alt og alle. Der kravler hytten rundt. Der fortæller højt, hvis der er noget, du har brug for. Der skubber dig væk fra mama, når du vil ud i verden. Og som kravler tilbage eller kalder, når du vil hjem til din trygge havn. Der holder mig vågen om natten. Der elsker mad og mamas mælk. Der holder mit hjerte varmt og åbent. Det er verdens største gave og opgave at blive mor til dig. Milde, vilde væsen. 💗 Tak. 💗
  • MELLEMRUM 🌀 Jeg er på mange måder i et mellemrum i mit liv. Ikke et uvigtigt et. Måske det vigtigste. Men det føles stadig vildt og svært og nogle dage uoverskueligt at have løftet den ene fod, og ikke landet den igen. Stå og flagre i luften. På fx boligfronten har jeg brug for at lande for at kunne lande andre ting. Blandt andet for at lede efter og skabe den landsby, det community/fællesskab, jeg drømmer om. Derfor er her lidt stille for tiden. Ikke fordi, jeg står stille. Men fordi det mellemrum, den transformation, jeg står i på mange fronter - den transformation, som moderskabet også bringer med sig - den skal lande. Det rumsterer på livet løs i min puppe. Og snart, snart spreder jeg vingerne igen. 🦋
  • Det er søndag og solen skinner. Går tur med mit mindste yndlingsmenneske og savner det største. Han er taget på arbejde i udlandet igen. Han startede nyt og spændende arbejde efter jul, og opstarten gør mig til græsenke det meste af januar (han er væk 4-6 dage ad gangen og hjemme to - hele januar). Al ære og respekt til soloforældre. Jeg knuselsker mit barn. Men det kræver bare meget energi at være på 24-7. Og jeg begynder at forstå en lille flig af, hvordan #adskillelseskulturen må være for børn. Jeg mener, som voksen synes jeg adskillensen fra min mand er hård, selvom jeg er voksen og ikke fysisk afhængig af ham. Gad vide, hvordan det er for et barn? PS: Det nye job gør det også muligt for os at flytte tilbage til Aarhus, hvilket jeg glæder mig selv (og er samtidig lidt trist, men sådan er det, når man har fået opbygget et lille netværk her i Odense). Send gerne lidt “find-dejligt-rækkehus-i-Aarhus”-energi. ✨❤️ Tak 🙏
  • Svaner som hjerter 🦢🤍🦢🤍
  • NYT ÅRTI ✨💫 Engang kunne jeg ikke fordrage nytårsforsætter - nok fordi, de ofte handlede om noget ydre. Ændrer man navnet til intentioner og manifestationer, giver det bedre mening i min verden. Så behøver det heller ikke være præcis ved årsskiftet, man sætter dem. For lige for tiden føles min hjerne ret mudret. Det er nok en kombination af godt 6 måneder med afbrudt søvn og vintertræthed. Og måske er der noget ved årsskiftet, der giver lidt hjernegrød. Det læser jeg i hvert fald andre skrive. I stedet vil jeg øve mig i noget, der stadig er svært for mig: Overgivelse. At give kontrollen væk og overgive mig lidt mere for en stund. Til væren. Til at være. Og til moderskabet, parlivet, kærligheden - til livet. Så manifesterer jeg lidt mere, når min hjerne er mindre grød. Måske allerede en lillebitte smule i morgen. For der er drømme, som jeg efterhånden kan se mere klart. Drømme, jeg bliver nødt til at forfølge. Har du nytårsforsætter eller intentioner/manifestationer for det nye årti? Og giver du slip på noget? ✨
Facebook Twitter Instagram Pinterest Bloglovin LinkedIn RSS

Baermonster.dk er en del af blognetværket Sustain Daily.

Al tekst og alle fotos på denne blog tilhører Marianne Luna. Tekst og billeder er dermed beskyttet af ophavsretsloven og må ikke kopieres eller genbruges. Indholdet må ikke bruges i nogen form for kommercielle sammenhænge uden foregående aftale med mig. Blogger du selv, er du naturligvis velkommen til at blive inspireret af mine opskrifter, så længe du linker tydeligt og direkte tilbage til det specifikke indlæg på baermonster.dk. Du skal dog stadig skrive din egen tekst og tage dine egne billeder. Hvis du vil bruge mine fotos, opskrifter eller hele tekster i på din blog eller i kommercielt øjemed, beder jeg dig kontakte mig på baermonster(at)gmail.com. På forhånd tak, fordi du respekterer dette.