At spire en bønne eller historien om, hvordan Bærmonster blev en skør urtedame

IMG_1109webJeg er begyndt på et nyt projekt: bønnespirer. Det er så helse og fodformede sko, som det kan blive, men hold op, hvor er det skægt. I forhold til at plante chilier går det væsentlig hurtigere, sådan cirka fire dage tager det, i hvert fald, når det er varmt.

Til formålet købte jeg mig sådan en fætter her for den nette sum af 65 kroner:

IMG_1110webDen er intet vidunder, men den virker og er billig. Den hedder BergsBioSalad og kan bl.a. købes hos C. O. Grønt i Torvehallerne og hos en masse helsekostbutikker.

Det er overraskende nemt at lave sine egne spirer, og så er det skønt at have noget nemt, proteinrigt fyld at smide i sin salat eller oven på for eksempel en avokadomad til frokost.

Jeg lov to teskefulde mungbønner og to teskefulde belugalinser ligge i blød natten over og skyllede dem så igen. Så røg de over i den grønne plastikdims her, så de kunne dryppe af. Linserne og bønnerne skal skylles to gange om dagen, og når de efter nogle dage har sat spirer på over en centimeter, så må man spise dem. Hygiejnen er klart det, man skal være mest opmærksom på, ligesom nogle typer bønner slet ikke kan bruges, fordi de indeholder for mange giftstoffer, som skal koges væk.

Bare for at nørde helt igennem købte jeg samtidig bogen Friske Spirer (læs meget mere om bogen og spiring lige her), som beskriver spiring i de bedste nørdede helse-termer, men er absolut god at have, hvis man gerne vil vide mere om, hvad man kan spire og hvordan.

Bønnespirerne kom i følgende salat forleden:

IMG_1111webDen består af udblødte og kogte kidneybønner, tomat, peberfrugt, fennikel, lidt spirer af mungbønner og belugalinser, gulerod og noget god olivenolie, friskpresset citronsaft, urtesalt og peber. Nem og ganske dejlig aftensmad.

Men det var egentlig noget helt andet, jeg havde lovet at skrive om. Nemlig historien om, hvorfor jeg blev en skør urtedame.

Da jeg var barn var jeg ikke voldsomt interesseret i grønt og urter. Jeg forbandt det nemlig med at luge ukrudt, fordi mine forældre altid prøvede at lokke os børn til at luge ukrudt i køkkenhaven. Det gad jeg ikke.

Men bær har altid haft min interesse, måske fordi bær ikke kræver så meget lugning.

Først da jeg flyttede hjemmefra kom interessen sådan rigtigt for ting, man selv kan plante og se gro. Et eller andet havde mine forældre nok alligevel podet ind i mig med den køkkenhave, ligesom sommerferier i min mormor og morfars kæmpestore køkkenhave med alt godt fra jordbær til asparges og moreller har sat sine spor.

Jeg måtte finde ud af, hvordan man selv planter bare lidt, måske en chiliplante og sådan. Og da jeg først omplantede de første par krydderurter og satte de første chilifrø i jorden, så gav det ret hurtigt mening. For der kom jo noget ud af det. Oven i købet noget, man kunne spise og som smagte godt. Mere kompliceret behøver det heldigvis ikke at være. Men det kræver alligevel lidt, hvis man gerne vil holde ikke bare liv i dem, men få dem til at give gode ting i lang tid.

Jeg øver mig stadig. Lige for tiden er jeg ved at finde ud af, hvordan jeg gøder mine chiliplanter økologisk, når det ikke skal være med hønselort (fordi de står indenfor, og det kommer til at lugte). Indtil videre har jeg bare skiftet det øverste af jorden og omplantet dem et par gange, men jeg tror snart, de kræver noget mere.

Overraskende nok har jeg faktisk stadig tre chiliplanter. De er snart halvandet år gamle og giver stadig gode chilier. Og en gammel rosmarin. Og en basilikum, som dog ikke er på billedet (der til gengæld gemmer et par aloe vera-planter, som trænger til større krukker):

IMG_1112webLige om snart skal jeg til Århus igen. Det bliver både godt og trist. Underligt og dejligt. Jeg er faktisk gået hen og blevet gruelig glad for København. Men jeg savner også Århus og allermest de mennesker, der bor der. Forhåbentlig får jeg et sted at bo med en lille altan, så jeg kan gå lidt mere krydderurte-amok. Og lave lidt flere bønnespirer i køkkenet. Næste mini-projekt er ærtespirer af tørrede ærter.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Vind en mikrohave fra Tiny Gardens | Bærmonster
    9. juni 2015 at 8:03

    […] du nysgerrig, har jeg skrevet et indlæg om spirer, som du kan læse lige her. Som du kan se på årstallet, er spiring ikke helt nyt for mig, og jeg er stadig stor […]

  • Besvar
    I 2013 | Bærmonster
    29. december 2013 at 9:41

    […] maj lavede jeg bønnesalater af flere slags og fudge. I juni skrev jeg om det store i det små, spirede bønner og lavede koldskål med […]

  • Skriv en kommentar