Aperto og Vino

I weekenden inviterede mine søde forældre mig og min ene lillebror (den anden havde valgt at forlade os til fordel for en skitur, hvilket måske er forståeligt nok) ud at spise på en – så vidt jeg ved – rimelig ny tapasbar i Århus. Den deler næsten lokaler med Svineriet i Mejlgade og hedder sjovt nok det samme som overskriften her “Aperto og Vino“.

Vi blev enige om, at vi havde masser af tid og i øvrigt var ganske sultne, så vi bestilte 8 styks tapas til 275 pr person. Nåja, og et par flaske god rødvin oveni – 2008 Ripasso Valpolicella Corte Giara. Den var dejlig og passede ganske fint til det vi spiste.

Først bestilte vi brød: Pose med hjemmebagt focaccia og græsgrøn toscansk jomfruolivenolie. Man skulle betale for det (15 kr. posen), hvilket jeg undrede mig lidt over, set i betragtning af, hvor meget vi ellers bestilte. Til gengæld var postevandet ganske gratis. Olivenolien var i øvrigt virkelig, virkelig lækker. Jeg var lige ved at købe en med hjem – Aperto og Vino sælger både vin og olivenolie, udover altså at være et tapassted.

Jeg har copy-pastet menuen fra hjemmesiden, så den er ganske præcis og alt muligt. Der var lidt mørkt derinde, så nogle af billederne lider desværre af lidt uskarphed.

Så kom første tapas: Affetati – Olivenplanke med godt udvalg af 5-6 forskellige italienske specialiteter fra nogle af italiens bedste slagtere, dels fra Alperne og Italiens spisekammer Emilia Romagna “Il Grasso” Tilbehør af oliven, grillet artiskok og let tørrede små tomater.

Det var virkelig noget lækkert skinke. Det var nogle gode oliven, men ikke så gode som dem, jeg fik i Barcelona.

Nummer to var frisk bøffelmælk-mozzarella fra Campania, solmodne tomater, olivenolie og basilikum. Det giver ingen mening, at tomaterne smagte så godt, som de gjorde, når det er marts. Mozzarellaen var også lækker, og balsamico-eddiken ovenpå gjorde det bare endnu bedre. Enkelt og lækkert – det er sådan, tapas gerne må være.

Som nummer tre kom der denne: Gazpaco Andalucia – Kold sydspansk grøntsagssuppe i forårsklæder. Jeg tror faktisk det var den bedste af alle retterne; den var virkelig frisk, lækker og fuld af chili og hvidløg.

Nummer fire: Røget ørred på fennikelsalat med appelsin, granatæbler og frisk mynte. Lækker og frisk, og så er jeg helt tosset med fennikel.

Nummer fem var en prøvelse. Lyngrillet oksefilet, foie gras terrine og trøffelolie på smørstegt brød. Jeg har inderlige problemer med foie gras, fordi det dyreetisk er så langt ude i skoven at tvangsfodre gæs. Men min familie har lært mig, at man skal smage på alt, så nu er jeg (næsten) blevet tvangsfodret ligesom de stakkels gæs. Det er slet, slet ikke mig. Det smager lidt for meget af et tykt lag smør, hvilket jeg er meget lidt fan af. Med bagtanken i hovedet blev det heller ikke bedre. Så det blev pænt strøget af brødet. Kødet var til gengæld lækkert og velhængt.

Nummer seks var sidste kødret, den sødtandede familie havde nemlig bestilt to desserter: Grillet andebryst, marinerede hvide bønner med artiskok, urter og tomat. Det var lækkert, men bønnerne var ærlig talt lidt intetsigende. De kunne godt have brugt lidt lækker dressing af en art og måske lidt krydderurt.

Ret syv og otte var to desserter: Chokolade appelsinkage med sicilianske økomandler og mascarponecreme (som man kan ane i baggrunden) og pære bagt med vin, kanel og citron. Serveres med mascarponecreme.

Chokoladekagen var god, men ikke fantastisk. Cremen var jeg ikke kæmpe fan af, den var sådan lidt kedelig og yoghurt-agtig. Men pæren og den råcreme, der var under, var dejlig og delikat. Jeg kunne dog godt have brugt en kniv til pæren – den var ret svær at skære over med en ske. Og tjek lige de fine granittallerkner, det blev serveret på.

Alt i alt: det var en rigtig god og hyggelig oplevelse, og jeg er helt tosset med tapas: at sidde i en evighed over en masse mad og hyggesnakke, det er jo bare skønt. Et par af retterne kunne godt forbedres lidt, men de fleste var virkelig lækre. Jeg kunne sagtens finde på at komme igen.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar